Fredag, 14. oktober 2005 00:00
Linda skrev en mail i går hvori hun fortalte, at Nicolas havde kravlet hele to puslepuders længde.
Jeg kunne ikke lade være med at smile - det er utroligt med den udvikling, som han er igennem.
Det er i øvrigt også som om, at jeg bliver bedre og bedre til at læse hans signaler. Altså, gråd er jo ikke bare gråd. Når han græder på én bestemt måde, betyder det mad, mens en anden måde betyder varme og tryghed.
Tænk, nu er han 14 dage gammel. Her til morgen sad jeg og kiggede på billedet fra scanningen, da Linda var 12 uger henne. Linda mener, at man allerede dengang kunne se hans sunde kinder. Men bare den tanke, at det lille kræ har udviklet sig inden i Linda til et helt menneske med øjne, ører hud og hår. Det er sgu da for vildt.
Er det kun børnesnak, det her? Hmmm. Det er sgu da ikke så mærkeligt. Det fylder jo meget i mit liv for tiden.
Lige et link til en gut, hvis evner jeg respekterer meget. Kragekjær, hedder han.
Kommentarer