Fredag, 14. oktober 2005 00:00
de, der ikke har børn, kan bare lukke.. ehm.. et eller andet, for det følgende er muligvis ikke så interessant.. men de, der HAR børn, er ganske givet af en anden mening..
nicolas, min søn, er lige over 1½ år gammel.. han er blevet MEGET selvbevidst på det seneste, og her i går skalerede det fuldstændigt..
linda havde været ude og gå med ham, og de havde haft nogle cornflakes med til at fodre ænder med (der er sikkert nogle ting, som kvinder ikke forstår, men der er eddermukmame også nogle ting, som mænd ikke forstår).. nicolas har det så som regel med selv at spise andemaden.. altså, den vi tager med til ænderne (ej at forveksle), og da ænderne ikke ville have de kære flakes (de er sikkert vant til guldkorn), så havde linda og nicolas dem med hjem igen..
herhjemme har vi så sådan en regel der siger, at nicolas ikke må spise, med mindre han sidder ved bordet.. det er sådan mest for at sikre, at der ikke ligger og flyder 3 mdr. gammel mad rundt omkring i hele huset.. men da de så kom hjem, ville nicolas have cornflakes'ne med ind på sit værelse, men linda insisterede på, at han skulle sidde ved bordet, hvis han skulle have dem..
det endte med, at han drønede ind på sit værelse og smækkede med døren og .. ja, havde han været 14 år, havde jeg kunnet forstå det, men mine damer og herrer.. gutten er altså kun 1½ år gammel!
vi prøvede at gå ind til ham et par gange, men han nægtede at se og/eller høre på os.. men skubbede os hele tiden ud fra hans værelse.. principielt bryder jeg mig ikke om, at han gemmer sig på sit værelse, så jeg fik med møje og besvær gennemtrumfet, at døren SKULLE være åben..
der gik vel ialt 1½ time førend han var tøet op.. gosh, mand.. og det værste ved det var faktisk ikke, at han græd og græd og græd, men måske mere, at hverken linda eller jeg kunne mærke i os selv, hvordan vi skulle handle.. og den tvivl kunne nicolas utvivlsomt mærke.. ehm..
men det var vist gårsdagens oplevelse #1