Fredag, 14. oktober 2005 00:00
Jeg så ordet skrevet for første gang for et par dage siden. Lidt tilfældig surfen (man er vel nørd), lige skimning af diverse blogs, og bum! Så endte vi på www.lasserimmer.com. Og dér, midt i alle sentencerne var ordet: Bøllemis! Det lyder som et RIGTIGT Rimmer ord. Men det er alligevel fedt, heh!
Varmen er væltet ind over Danmark, og det er i sig selv ganske herligt. Men når man dag ud og dag ind kører på arbejde og hjem igen ad strandvejen forbi Munkebjerg og ikke mindst Fjorden, mindes man konstant om de potentieller kajakture, der ligger og venter.
Se, for 2-3 år siden var jeg bare hoppet i båden og var drønet afsted. Men i dag er sagen en anden. Jeg har en søn på knapt 2 år og en på knapt 2 måneder. Det i sig selv forpligter en hulens masse. I sekundet kan man fortryde en masse ting og sager. Græsset ER jo grønnere på den anden side. Meeeen, som de, der selv har børn, ved, så var denne ærgelse jo kun ved, indtil sønnen eller datteren overrasker ens indre legebarn med en tosset oplevelse. I ved, hvad jeg mener.
Forresten, lige inden I begynder at SMS'e hemmeligt til Linda med beskeder om, at ham Bo vist har fortrudt en hel masse, og pas lige på ham, og han skrider snart: Linda ER klar over mine følelser. Og i bund og grund handler de jo ikke så meget om, at fortryde børn. De handler måske mere om en svunden tid. Om minder, om det, der var engang. Det lyder så melankolsk.
På selvsamme måde kan jeg få 'gid-jeg-stadig-kørte-cykel-på-højt-plan' tanker, når solen skinner og markerne dufter af cykelløb (cykelfreaks VED, hvad jeg snakker om). Og i virkligheden ville det jo ende dybt latterligt, hvis jeg endelig fik tiden: Jeg ville MAX kunne køre 30km uden af lyde som et overgearet damplokomotiv, og jeg ville højst sandsynligt falde i vandet ved første speedbåds-hækbølge.
Jow jow, tik tak, bøllemis.