Mandag, 17. oktober 2005 23:45
Det var tider dengang i 3. klasse. I det lune sommervejr kunne der spilles afsindige fodboldkampe i det store frikvarter. At madpakken endte sur i bunden af skoletasken var så en helt anden historie.
Fra det nano-sekund klokken ringede ud, gjaldt det om at finde bolden i klassen og skråle som var man til en anden landskamp: Føøøøøøøøøørstevææææææææælgeeeeer. Det krævede dog mod at være førstevælger, for man skulle være sikker på, at de andre gutter faktisk VILLE være på hold med en.
Hvis ikke man var første- eller andenvælger, så var man bare.. en af dem, der blev valgt. Det væsentlige i det var, at man IKKE skulle stå blandt de 2-3 sidste og stadig ikke være valgt. Det handlede om selvtillid og magt. Intet mindre.
Men selv den dag i dag forfølger disse fortidens aner mig. Det er sådan lidt fifty-fifty om jeg tager bussen eller bilen på arbejde. I bussen er jeg blandt de første 10, der stiger på, og når vi når til målet, er bussen altid proppet.
Til trods for, at jeg som regel gemmer mig laaaaaaangt væk med min iPod, så er øjnene alligevel på stilke ved hvert enkelt stop. Ved de første 3-4 stop fordeler passagererne sig over de sidste tomme dobbeltsæder, men så begynder det kritiske punkt. Nemlig der, hvor de nye passagerer skal vælge makker.
Man kunne fristes til at tro, at de ikke betyder det store, om det er Tante Gerda på 80 eller Louise på 20, der sætter sig ved siden af en, men sådan forholder det sig bestemt ikke.
Det optimale er naturligvis, at man får en makker selvom der faktisk ER tomme dobbeltsæder tilbage i bussen, men det sker sjældent.. selv for den største Casanova. Lidt mere sandsynligt bliver det, når man går efter second best: At få en makker INDEN de andre jeg-sidder-bare-een-på-et-dobbelt-sæde-passagerer.
Men når man så får en makker, så skal det ikke være en hvilken som helst. Det går ikke, at det er grønlænderen, der lugter for meget af friture og dagsgammel alkohol, og ej heller den 7 årige knægt, der sidder så uroligt, så man skulle tro, at han havde diarré. Næh nej. Det skal allerhelst være en af de kønne unge piger, der godt nok fulgtes med deres jævnaldrene drengevenner, men som hellere ville sidde ved siden af en.. ehm.. som mig. Gettin' the point?
Men det er en speget sag, for det siger rent faktisk en del om ens udstråling, om det er en ældre mutter eller en yngre pige, der sætter sig ved siden af en. Hvis Gerda bliver makker, så må man som knapt 30 årig udstråle noget sympatisk, og er det den 22-årige studerende, så må man vel være.. ehm.. knapt så frastødende, sagt i en egoistisk stund.