Mandag, 02. januar 2006 08:30
Det må være mig. Gammel og grå. Lige til mimrekortet, rullatoren og bløde småkager dyppet i the. Da jeg fejrede nytårsaften for 4 år siden med et par af de nærmeste venner, blev jeg så stiv, at jeg på et tidspunkt gik hjem (det blev holdt 250m fra hvor vi boede), for at gå på lokum. Da Linda kom hjem nogen timer senere fandt hun mig nøgen på badeværelset. Hvad der er sket, ved ingen. Men jeg var fuld, var jeg.
I år blev det - igen - holdt med samme hold venner. Den eneste forskel fra dengang til nu er, at et andet par har en dreng på 7 mdr. og Linda og jeg har så Nicolas på lidt over 2 år samt Alexander på 7 mdr. Ellers ingen forskel... (!)
[... bla bla bla en masse om serpentinere, bordbomber og 'naeeeeeeeeeeeeeeeeegjj'...]
Da klokken nærmede sig halv elleve tænkte jeg, at Nicolas måske skulle putte lidt med farmand ovre i sofaen. Bare sådan lige lidt forarbejde til at smide ham i seng uden postyr. 2 minutter efter vi havde smidt os i divaen med bamse, tæppe og en bog, faldt jeg i søvn.. alt imens min søvn kiggede løs i bogen. Akke ak, og happy newyear.



