Til Denmark igen - godt eller skidt?

Lørdag, 05. april 2008 20:45

Den 29. december hoppede Familien Dudek på et fly mod deres nye hjem i Bulgarien. De første to uger var efter eget udsagn afgørende for oplevelsen og i den grad for, hvor langt tid opholdet i Bulgarien kom/kommer til at vare.

Nu skriver vi så den 7. april, og der er altså gået præcis 100 dage - mere end 3 måneder. Og hvordan er det så gået? Hvordan går det egentlig Familien Dudek dernede sydpå? Er de glade? Kede af det? Fulde af savn? Fulde af glæde?

I den forgangne tid i Bulgarien har vi været i Denmark een gang, og her om et par uger læsser vi igen bilen og kører imod det kolde nord. Sidste gang var vi fulde af glæde - denne gang er det ikke helt det samme. Men hvorfor?

Sandheden er faktisk god nok - vi er blevet sindsygt glade for at bo her. Man kunne fristes til at tro, at vi ikke savner venner og familie, men det er naturligvis ikke sagen. Virkeligheden er, at vi selvfølgelig har brug for jer alle, men virkeligheden er også, at vi får en stor del af dette igennem den løbende kommunikation. Jeg selv havde et ret godt udtryk her forleden (undskyld, arbejdsgivere): "Det er jo ligesom at være på ferie hver eneste dag!".

Den gode følelse

Hvad er det lige, det giver denne følelse? I mine øjne er det flere ting. Dels gør klimaet, at det føles super ferie-agtigt. Især i den seneste måneds tid, har vi haft mere end 25 graders varme i skyggen i 80% af dagene. Derudover betyder vores stadige fremmedhed overfor de lokale, og alligevel de store smil og forstående blikke også, at vi føler os som værende et "andet sted".. hvilket vi i den grad også er. At økonomien hernede så samtidig er stærk gør desuden, at vi tager os nogle friheder mht. til at spise ude (2-4 gange ugentligt), lange ture i det store land og des lige. Og især sidstnævnte - vi er fremmede i et land, der er så stort og smukt, at det ikke umiddelbart kan hamle op med nogle af feriemål, som jeg hidtil har været afsted på.

Hvor glade vi egentlig er for det? Nu har vi ikke diskuteret de kommende 10 år sådan direkte, men vi er pt. i fuld gang med en proces, der handler om at købe hus hernede. Det betyder, at vi i hvert fald bliver her i en årrække, der ikke er nærmere defineret. Men det er klart, at vi ikke kun tænker på os selv, men også på børnene. Nicolas er i dag 4½ år gammel, og det betyder, at han nok skal begynde i skole indenfor 1½-2½år.

Det er jo ikke fordi der er skrevet under på noget, men dermed sagt, at det jo nok ligger i kortene, at Nicolas kommer til at starte i en bulgarsk skole. Det i sig selv kan man jo altid have en mening om, men så er vi nu glade for, at det ikke er en officiel meningsmåling men bare et glad nyhedsbrev med status fra Familien Dudek.

Bulgarsk sprog - ????????? ????

Da vi første gang åbnede vores hæfte fra den bulgarske sprogundervisning, så tror jeg vi begge kiggede underligt på hinanden og bare tænkte hvert sit. Her nogle måneder senere er holdningen nok lidt anderledes. Vi forstår ikke alt, og vi kan bestemt ikke gøre os forståelige mht. alt. Men vi er godt på vej! Vi forstår mange ting, og kan regne mange ting ud. Det gik egentlig først op for mig, da vi havde besøg fra Denmark for nogle uger siden og jeg var inde ved den lokale købmand. Da jeg kom ud sammen med Andersen, som gæsten hed, sagde han til mig "Hold kæft, hvor var det fedt, at stå og høre dig snakke så mege bulgarsk!". Jo tak, så går det alligevel ikke så skidt.

Top 10 oplevelser

1. Da vi forlod et hotel tæt ved grænsen til Grækenland for et par måneder siden og den lokale rengøringskone spørger Nicolas om, hvad han hedder, og han efterfølgende svarer - alt sammen på flydende bulgarsk!

2. Da vi kom til at igangsætte en fejlalarm i vores hus, og der 5 minutter senere stod to vagter udenfor vores hus og nærste råbte og skreg: "Are you okay, man? Are you sure, you are okay?"

3. Da Linda en dag kom hjem efter at have afleveret Nicolas i børnehaven og op på mit kontor med kæmpestore øjne og sagde: "Der er noget jeg skal fortælle. Vi har fået hund!"

4. Vores første tur til Asenovgrad Castle (??????? ???????).

5. Da vi 4 dage efter ankomst til Bulgarien blev overrasket med mere end 1 meter sne fra dag til dag og mere end 15 frostgrader.

6. Da Nicolas en dag kom hjem fra sin bulgarske børnehave og proklamerede, at han havde fået en kæreste, der hed "Eli" (???), samt at hun havde en hjertekysmund.

7. Vores køretur til den lille by Karlovo (???????) og et af de første møder med de store bjerge.

8. Et af vores første møder med det lille lokalsamfund i den landsby vi bor i, Markovo, hvor det endte med mere eller mindre fuldskab i vodka og rødvin for enden af et langbord med 30 bulgarere omkring til en form for afholdelse af karneval.

9. Et besøg hos en lokal landsbybeboer, der skulle hjælpe med at finde en rengøringskone. Besøget bød bl.a. på friskmalket, opvarmet gedemælk fra deres ged i haven.

10. Generelt den kæmpe imødekommenhed, som vi er blevet mødt af, og som vi konstant bliver mødt af. Intet mindre end fantastisk!

Hyg jer til næste skriv!

Familien Dudek

PS: Vi sender jævnligt nyhedsbreve ud til mere end 50 modtagere, men vi er faktisk i tvivl om venner og familie faktisk MODTAGER disse, da næsten ingen kommenterer på dem. Brug lige den store røde knap herunder!