Søndag, 04. maj 2008 08:45
Nu er jeg selvfølgelig klar over, at de mennesker, der modtager dette nyhedsbrev (næsten) alle bor i Denmark, og derfor kan det måske være lidt hård kost - de følgende linier altså. Anyway, jeg har besluttet mig for altid at være ærlig i mine nyhedsbreve, så spænd hjelmene rundt omkring, for her kommer et par ord, der rammer.. et eller andet!
Da vi inden vores sidste tur til Denmark snakkede lidt om, hvordan det skulle foregå og ikke mindst i hvor lang tid vi ville være i Denmark, var vi begge mere eller mindre skåsikre på, at vi i hvert fald skulle være dér i 2 fulde uger. Sagen var den, at vi skulle til et sølvbryllup en lørdag samt til en dobbelt konfirmation den efterfølgende søndag, og da køreturen til Denmark tager ca. 28 timer, ville det mest fornuftige være at tage afsted ugen inden de 2 arrangementer og hjem igen ugen efter - ialt 2 uger. Her mere end 2 uger senere er vi en del klogere.
Den bedste måde at forklare de følelser, som vi har været igennem, på, er ved at sammenligne med en ferie - men bare med modsat fortegn. Altså, vi har hjemme i Bulgarien og her er vores vante omgivelser, alt imens Denmark er vores ferie-destination. Selvfølgelig er tingene ikke helt så firkantede, men det nærmer sig!
Vi tog til Denmark med forventninger om super samvær med familie, venner og arbejdskollegaer - og dem fik vi 100% indfriet. Tusinde tak for det! Vi tog også til Denmark med et indre ønske om at ville opleve og føle os hjemme - de forventninger blev ikke indfriet! Det lyder måske grumt og klamt, at man efter kun 4 måneder i et andet land allerede har mistet en stor del af de følelser for fædrelandet, men sådan er det - sådan er sandheden. Det siger måske en del om os - måske en del om Denmark. I den sammenhæng kan jeg fortælle, at vi ivrigt har fulgt med i en DR program, der handler om danskere i udlandet. RIGTIGT mange af de oplevelser, følelser og fortællinger, som vi derigennem får serveret, kan vi nikke 100% genkendende til.
Martin fra Schweiz
Under den ovenfornævnte konfirmation mødte vi mange mennesker - deriblandt fyren, Martin, som er 100% dansker, men som har boet i Schweiz i de sidste 20 år. Martin har to drenge , der er 4-6 år ældre end vores egne børn. Vi snakkede en del med Martin og om det at flytte ud. Om oplevelserne, og om savn. Om fortrydelse og om bekræftelse. Martin fortalte direkte, at han umiddelbart savnede det at have dybe rødder. De var blevet udvisket for ham, da han forlod Denmark. Til gengæld blev vi ret hurtigt enige om, at dette savn blev kraftigt opvejet af alle de oplevelser og alt det, som han den dag i dag har i Schweiz. Inden vi rejste ud hørte vi en del udtalelser fra folk omkring os gående på, at vi skulle passe godt på børnene og at de var skrøbelige - primært udtalelser fra folk, der ikke et sekund ville overveje at flytte udenlands og som selvfølgelig ikke selv havde erfaring med dette. Min pointe i al denne selvvalgte snak er måske bare: Livet handler også om tilvalg og fravalg. Med vores udrejse har vi FRAvalgt, at vi selv og i høj grad børnene bliver fuldstændigt gennemgroede danskere, men til gengæld har vi TILvalgt, at vi bliver lidt mere internationale og opnår en del større forståelse for, at tingene KAN være anderledes end i Denmark - at ting faktisk KAN fungere på andre måder end i Denmark.
- Anyway, efter at have været i Denmark i 1 uge og overståelse af sølvbryllup samt konfirmation, besluttede vi os for at køre hjem igen til Bulgarien onsdag aften efter arbejde. På daværende tidspunkt havde vi kun spist "alene" een gang - resten havde været besøg hos familie og venner! Så efter et afsluttende familiebesøg onsdag efter arbejde, satte vi kursen hjemad.
Turen i sig selv forløb supergodt og tog 28 timer inklusive samtlige spise og legepauser og faktisk også inklusive mere end 1 times kø ved den serbiske grænse, hvor de åbenbart havde tænkt sig at gennemtjekke alt lige fra små Skodaer til store Mercedeser. Den eneste kedelige oplevelse var, at en bil fulgte efter os i mange mange kilometre i Serbien efter vi havde tanket på en tankstation. Uanset hvor langsomt vi kørte for at presse ham til at overhale, så forblev han bagved. Så vidt jeg ved, så skal man aldrig holde helt stille i sådanne situationer, så ved en tilfældig selvbetjeningstankstation blinkede jeg ind, og sjovt nok fulgte vores "ven" efter. Jeg bremsede helt ned til 5 kilometre i timen, og i sidste øjeblik kørte jeg uden om automaterne og gassede fuld op så turboen i Passaten rigtigt kom på arbejde. Derved efterlod jeg vores bagtrop på tanken, hvor han åbenbart opgav af følge efter. Mit bud er, at han ville have røvet vores bil, hvis vi havde holdt stille et eller andet sted, og at han havde luret på os siden vores tankning. Godt man ikke bor i Serbien ;)
Misforstå mig endelig ikke i alt ovenstående - vi har været super superglade for vores besøg i Denmark - Morfar og Dagmar: Fedt, fedt at holde fødselsdag og drøne til hestemarked med jer, Brian og Anja: Altid fedt at bruge tid sammen med jer - superhygge på et anti-overfladisk plan, Jean og Mette: Dejligt at se jer igen, og heldigvis har jeg ikke brug for en iPhone ;), Nederbro: Dejligt at se jer igen som rosinen i pølseenden - vi nåede det lige og heldigvis for det!, Margit: Tusinde tak fordi du er dig, og tak for lån af "hotelværelset", Familien Mediegruppen: Supergodt at arbejde et sted, hvor man altid kan føle sig hjem, og, Hege, tusinde tak for kampen - hvis jeg arbejdede på Porschevej, vil jeg hellere end gerne være din wingman (citat: TopGun!), Broengs: Om nogen, så savner vi jer utroligt meget, men det er altid dejligt at vide, at Vandværksvej er som et cirkustelt for os, hvor der altid sker noget, og hvor vi altid kan komme og gå som det passer os, tak!, Fabian: Uden at skulle lyde gayish, så giver du mig noget, som ingen andre kan.. tak for det!, Donny: Nicolas har altid dit hus som et fast besøgssted og ikke uden grund, Gladsaxe og Schmidts: Utroligt lækkert at se jer igen, og piger: Jeres udvikling vidner om, at jeg er ved at blive gammel, ehm, Louise og Torben: Dejligt at se, at I er faldt til i jeres nye omgivelser. And that will be all - ??????.
Se blandede bolsjer fra vores tur her
PS: Vi sender jævnligt nyhedsbreve ud til mere end 50 modtagere, men vi er faktisk i tvivl om venner og familie faktisk MODTAGER disse, da næsten ingen kommenterer på dem. Brug lige den store røde knap herunder!




Kommentarer
Dejligt at høre, at I har det godt i det store udland. I september skal Line og jeg også udenllands idet vi vil cykle til Rom 2300 km på tre uger og have en uge i Rom bagefter.
kh
Jørgen
P.S. : Kunne der laves en slags blog på slankogrask.dk?
Vi vil begge tabe 5 km før og 5 kg undervejs. Det er ikke bare en cykeltur, men en cykelkur.
Godt observeret. Det er presis hvad vi "vante" udenlandsdanske re oplever.
Knus fra Kristiansand til jer alle!
Altid godt at høre dine tanker. Mht. andres meninger om jeres børne opdragelse/påvirkning så skal I sgu gøre, hvad I vil, så må de "kloge hoveder" blande sig uden om ! Hvad I gør ved jeres børn, gør I med stor kærlighed - er jeg helt sikker på. Det med at Danmark bliver udlandet for jer er vel helt naturligt :-). Når I går efter noget, gør I det 100% Derfor vil denne følelse også være der hurtigere -tror jeg.
Ha det god og good speed. Kh Bribs.
Kunne godt mærke i var på vej hjem og forstår jer godt, det er jo tydeligt at Bulgarien er jer, tænk i så hurtigt fandt det rigtige, så fedt.
Glæder mig bare så meget til at komme ned og besøge jer, se og fornemme hvor i er, se drengene i jeres nye omgivelser.
Føler stadig i er lige om hjørnet, denne gang eftersom alt er gået så stærkt, forberedelser osv., vi har stadig besøg af Martin, pigerne har blå mandag i morgen.
Nå men jeg vil slappe lidt af i tribunen her i cirkusteltet - tons af knus herfra
Dorthe
vi er glade for at i og børne trives godt der nede, vi glæder os til at komme ned og besøge jer, godt nok er er afstanden stor, men vi syntes at vi har en god kontakt med jer vi nyder at havde jer ved os når i er i DK, lad vær med at spekulere på hvad andre syntes, i ved hvad der er bedst for jer og børnene, vi elsker jer uanset hvor i verden i er.
knus fre bedstemor og morfar.
Der er mange ting, som skal falde i hak i det nye land og det giver specielt Linda fuldtidsarbejde , men i har som sædvanligt forstået at dele det op på en god måde.
Og som man siger - kærlighed har ingen grænser
Margit og Andersen