2010 - Nu med endnu mere bulgarsk Bo

Lørdag, 09. januar 2010 15:03

Livet render, og vi render sgu med! Jeg kunne godt spilde 23 elektroniske linier på at forklare, hvorfor der - for tiden - går 4-5 måneder imellem hvert indlæg, men nøjes altså med disse par linier i stedet. Hvorfor? Dérfor! Jeg har det med skriblerierne som med de evige undskyldninger for ikke at motionere mere, spise flere fibre og des lige: Alt handler om lyst og prioritering, så kæreste venner: I har sgu været noget nedprioriterede i den sidste tid! Deal with it! ;)

Godt nytår!

Det helt store problem ved kun at skrible et par gange om året er, at de helt små grå bliver sat på guddommelige prøver - jeg mener, hvem kan lige huske, hvad der detaljeret skete for 4-5 måneder siden? Sgu ikke mig hernede sydøst på! Så jeg kan da starte lidt baglæns med et huske noget af det, der næsten lige er sket i stedet.. det gør da opgaven 3-4.000% nemmere!

Jul og nytår i Danmark

Sidste år (faktisk FORRIGE år, da vi nu skriver 2010!) valgte vi at holde Jul og Nytår i vores nye hjemland, så i år ville vi af ren og skær lyst gøre vores familiepligt (selvmodsigenhed, huh?) og afholde disse events i det ganske nord. Rent arbejdsmæssigt blev det en ganske anden oplevelse end tidligere, da jeg så kunne nøjes med 3 arbejdsdage (sorry, Mediegruppen, men nogle gange ER det sjovere at holde fri end at arbejde!), og holde resten af DK-dagene i familie og venners selskab.

Både familie men også i stor grad venner har - igen - holdt døre åbne som andre 5-stjernede hoteller, og vi har sgu har det som firlingede blommer i et strudseæg.. fantastisk, super, smukt.. tak for det ! Det sætter vi sgu pris på.. mere, end vi nok nogensinde får fortalt!. Men som på alle andre hoteller, bliver det på et tidspunkt tiden for check-ud, og når først dén tid er kommet.. når først dén tanke er sået, så kan det kun gå for langsomt med at komme hjem. Musikgruppen "Outlandish" synger meget smukt "home is where I love" i deres nummer, "Always Remember", og det rammer sgu rigtigt meget de følelser, som er forbundet med vores evige - på godt og ondt - rejsen frem og tilbage i pendul-Passaten. Jeg mener, vi elsker jer jo.. familie og venner.. men efter en periode i DK kommer jeg ofte i tanke om, at jeg også elsker det dersens Bulgarien. Men for fanden mand, hvor er vi priviligerede, at vi sådan bare kan rejse frem og tilbage imellem alt det vi elsker. Burde alle ikke gøre det? Gør DU det?

På vores jule-safari til DK valgte vi i øvrigt - modsat de andre mange gange - at nakke en overnatning. Det er nok ikke sidste gang, at det sker! Indrømmet, det føles lidt macho at sige "Langt? Næh nej, vi kører sgu til og fra DK i ét stræk uden pauser und alles" men der er sgu en slags komfort i at rulle ind på et (h/m)otel når klokken slår tusmørke for at liste lidt aftensmad ned og derefter lade børnene sove luksus-søvn i en blød nyredt seng, men man selv nyder en kop juice foran en halvdårlig tjekkisk tv-serie. Men alle sager har 2 sider, og den anden side handler om økonomi.. jeg mener, i stedet for "kun" at være 28 timer undervejs, så er vi pludselig 48 timer i bilen, og det koster sgu ekstra i forplejning og - selvfølgelig - for det hersens overnatnings-værelse :) Oprindeligt havde vi jo - som altid - planlagt at tage afsted fredag eftermiddag fra Bulgarien lige efter arbejde, men pga. dårligt vejr (primært i DK!), valgte vi at flytte kørslen til om lørdagen.. men sent eftermiddag om torsdagen kom diverse vejrmeldinger om, at "døds-sneen" (sorry, DK, men i kalder sgu efterhånden snart alt, der ikke rimer på "barbieland" for "døds-et-eller-andet"!!!) ville nå til Bulgarien, så vi fik lavet vores pakkestunt i løbet af torsdag efterminddag og aften, og sad således i bilen allerede torsdag ved midnatstid. Nu kender vi efterhånden turen og de mange potentielle teknisk svære steder, men ærlig snak: Da vi allerede i Sofia fik den første sne og bare 2 timer senere i Syd-Serbien kun kørte 40-50km/t pga. sne, tænkte jeg såden lidt.. ehm.. det bliver sgu nok en lang tur. Men akke ak, efter 5-6 timers slåskamp i Serbien, kom vi fri af den danske døds-sne, og rullede herefter i sædvanligt tempo imod DK.

Den største fjende på dén tur var faktisk ikke sneen men derimod dén kulde, som fulgte med. Vi har nemlig dét fantastiske problem i vores VW Passat, at den især i tætpakket tilstand kan dugge indvendigt noget så grusomt, og i kombination med -10 til -18 grader (Tjekkiet) endte vi med iskrystaller på indersiden af ruderne. Det så sgu fantastisk ud, men ærligt talt, så er der sgu anstrengende at skrabe is på indersiden af ruden hvert 5. minut for at kunne navigere via sidespejlet. Det skal i øvrigt også nævnes, at denne faktiske smukke tur (honestly!) uden sammenligning whatsoever er den tur, hvor jeg har fyldt bilen med lige dele sprinklervæske og benzin.

Det er sgu lige før, at vi har måttet lade hele den kvartalsvise børnecheck gå til dyrt indkøbt sprinklervæske fra tyske motorveje. En konspirationsteori kunne gå op, at sprinklervæske-fabrikanterne har kemikeret sig frem til et produkt, der decideret - på ren magnetisk vis - suger alt fra vejbanen til sig. Vores beholder til selvsamme rummer vistnok 3L og jeg fik den sgu tømt på bare 30 minutter på en meget lille del af de tyske autobahns.

Anyway, turen var super og helt uden problemer, og da vi i forvejen HAVDE bestemt os for at snuppe en overnatning på et (h/m)otel, så var det nærmest fryd og gammen det hele. Men den danske dræber-sne.. den udeblev sgu. Altså, fair nok, til jeres fantasis forsvar kan vi da måske godt blive enige om, at der LÅ dynger af sne ved siden af de danske motorveje, der på en god dag kunne måles til over 25cm, men comon, folkens ;) Turen blev sammenlagt kørt på ca. 28 køretimer sammenlignet med de "normale" 22-23 køretimer, så SÅ slemt har det sgu heller ikke været. Denne del af nyhedsbrevet er skrevet i vores sidste timer i DK, så læs endelig videre for at tjekke, om vi faktisk ender i Bulgarien igen.. i skrivende stund kan jeg jo intet garantere, for jeg kan lure panikken i folks øjne udenfor, fordi sneen igen er over os. Ak ak, hvad gjorde man dog før den store kombinerede snerydder-og-saltvogns tid? ;)

Jeg kunne godt indlede den helt store fortælling om diverse whereabouts i det danske land under vores juleturné, men hey, hvem gider sgu læse om dét? Næh, vi har været alle steder.. eller, sådan føles det i hvert fald, og rent socialt er jeg sgu mæt. Det har været super fedt, men det bliver sgu også fedt at komme hjem igen. Hjem til mit fysiske hjem. Hjem til naboerne, Svetin og Petya. Hjem til reserve-besteforældrene, Lela Tanya og Stoyan. Hjem til mit gemmested, kontoret, den bulgarske rakiya og de korrupte landeveje. Jeg er sgu mentalt godt på vej.

EDIT: Vi nåede faktisk hjem igen, og kørte endda turen i ét stræk - yeah! Macho-Dudeks! Muhahahah! Ingen problemer undervejs andet end 20 minutters "stau" i Tyskland, så det var fantastisk!

Det uretfærdige og uforståelige

Ganske kort tid før vores færd i mod DK, blev vores tidligere landsby - hvor vores børn stadig går i børnehave - ramt at en tragedie, da en 6-årig dreng omkom i en trafikulykke. Uanset hvem, så er det altid uretfærdigt, og lad mig slå helt fast: Børn skal - uden undtagelse - aldrig dø før deres forældre. End of story! Men hele blev ubeskriveligt mere uforståeligt, da vi fandt ud af, at det var en af børnenes bedste venner og i øvrigt handlede om en familie, som vi er rigtigt gode venner med og har besøgt/har haft besøg af adskillige gange. I mit lille hovede er/var specielt drengen indbegrebet af Bulgarien. Kort fortalt, inden gråd igen overmander mig, så skulle bedstemoderen aflevere storesøster i skolen overfor børnehaven først, og derefter over på den anden side af den lille landsbyvej, for at aflevere drengen. Drengen løber hen over en fodgængerovergang imellem parkerede biler og overser en stor varevogn. At varevognen så kører 80km/t, hvor der må køres 30km/t, gør bare det hele endnu mere fatalt. Drengen dør kort tid senere på hospitalet. Linda ankommer til børnehaven bare 10 minutter senere og kan se, at der har været en ulykke, men tænker ikke videre over det. Da jeg sidst på eftermiddagen henter børnene, kigger Niki på mig og siger "far, Emil er død". Børn siger så meget skrammel, og over 2-3 sekunder slår jeg det lidt hen men beder ham alligevel om at gentage. Et tjek hos lærene i børnehaven bekræfter Nikis udsagn, og hele min verden fyldes at uforståelighed uden ende. Allerede dagen efter bisættes drengen på bulgarsk vis, hvor vi af respekt men også i høj grad af inderste ønsker deltager, der indebærer besøg i hjemmet med åben kiste, 1 times gang efter ligvogn til kirkegården og en bisættelse med en syngende præst og en mor, der falder helt fra hinanden og må bæres besvimende væk. Alt fra de to dage står som værende ufattelige, og faderen, der ved sin søns åbne kiste ser på os og på gebrokkent engelsk fremstammer "my son is dead" mens tårende triller ned af kinderne, står som uviskelige på min nethinde. Det gør dybt ondt på mig helt derinde, hvor meget meget få ting når ind. Disse dage er beviset på, at urimelighed stadig er til. Емил, да, може.

Da vi flyttede til Bulgarien, ville vil gerne integreres så godt som muligt - det gør det noget mere nærværende. Men at vi i løbet af et par år hernede skulle komme til at deltage i noget af det mest lykkelige (et bulgarsk bryllup, som vi deltog i i 2008) og noget af det mest ulykkelige - denne begravelse - havde jeg alligevel aldrig forestillet mig.

Danmark fryser, Bulgarien sveder

Faktum er vel, at de fleste i DK for tiden følser sig noget så forfrosne for tiden. Kulden og sneen gør det vel hårdt at være skandinavier, kan jeg tro. Men hey, nogle folk har det hårdere end dig! Anyway, alt imens DK automatisk indretter flere og flere naturlige skøjtebaner, så sveder Bulgarien. Sikkert global opvarmning, så lad os alle starte vore gigantiske JumboJets og flyve til CPH for at snakke om.. intet! Men hernede er folk undrende, for der har være snefald 2 gange på 3 måneder, og sneen er endnu ikke blevet liggende. De store skisportssteder sveder i underdrengene, for skisæsonen er blevet flyttet adskillige uger, fordi snekanonerne ikke kan/må starte, når temperaturen er over frysepunktet. Og yay, i skrivende stund (søndag morgen klokken 0930) er her 15 graders varme). Jeg ved ikke så meget om co2-pruttende køer og andet i dén boldgade, så jeg vil bare tillade mig at nyde det i stedet - gør i også det? ;)

2010 - nye oplevelser lige om hjørnet

I 2. halvår af 2009 stod vi nok - oplevelsesmæssigt - lidt i stampe, fordi vi lige var flyttet ind i vores hus og brugte 147% af tiden på at indrette og få tingene til at se og virke smarte. Nu har vi efterhånden fået ro på dén front og har i hvert fald psykisk mere overskud til at komme omkring igen. Der er uendeligt mange ting hernede, som vi gerne vil have set - både i landet, men også i de omkringliggende lande såsom Tyrkiet, Grækenland, Makedonien mv. Vi har besluttet os får, at 2010 skal være året, hvor vi får mere gang i dén slæde igen... Økonomisk kræver det ikke det store, da vi kan køre til det meste. Så jeg glæder mig til at genopleve Istanbul i hvert fald et par gange mere, og så bliver det fedt at besøge de små landsbyer i det centrale/nordlige Bulgarien oppe i Balkan-bjergene.

En arbejdsskade eller to

Hvis du har øjnene med dig, kan du nok se, at hjemmesiden her er ny, så hvis ikke du gider kommentere på ovenstående indhold, så fyr i det mindste et eller andet af omkring hjemmesiden her!

Læs om Linda's projekt her: www.malibulgarien.dk
Besøg Niki og Alex' hjemmeside her: www.nikiogalex.dk
Se vore mange billeder her: www.familiendudek.dk/billeder

God fordøjelse!