Så mødte vi Holly’s mor
Bo startede dagen med at løbe en dejlig lang tur ud i bjergene. Ungerne og jeg sov til kl. 10.30! Efter frokost mødte vi Holly og hendes mor.
Så mødte vi Holly’s mor
Bo startede dagen med at løbe en dejlig lang tur ud i bjergene. Ungerne og jeg sov til kl. 10.30!
Det hele er lidt baglæns. Normalt mødes forældrene ikke, førend de unge har kendt hinanden i ret lang tid – og da slet ikke, når de er så unge. Men i den her sitation, hvor vi skal videre i morgen og dermed nok aldrig får mødt hendes mor, så er det rart både for hende og for os lige at have hilst på hinanden. Især for hende, så hun ved, hvilken slags fyr hendes skønne datter løber rundt med.
En fyr hun har mødt online kunne være hvem-som-helst – og når Holly så begynder at fortælle om Niki: En fyr, der er 1 år ældre end hende selv, der har boet i Bulgarien og som kører rundt i en camper. Som mor til en 15 årig pige, ville jeg måske være lidt utryg.
En kop kaffe senere, så fik vi hilst på hinanden og afkodet, at der intet er at frygte. Alt er så normalt, som det nu engang kan være i vores liv.
Vi har besluttet, at vi i morgen efter mekanikeren kører videre med Express til Spanien. Det betyder, at vi ikke kan arbejde et par dage. Vi sidder derfor igen på Costa og får en del arbejde fra hånden. I aften kører vi ud på den gode parkeringsplads igen – den var omgivet af skov og kun 5 min fra centrum.
Alt er fjong – og i morgen er sidste dag i Skotland. Der er vist blandede følelser ved at køre videre. Vi glæder os – men Niki kommer nok til at være lidt mut.
Mest læste
Tags
