Med forandringens vinde blæsende over os bliver vores liv vendt lidt på hovedet. Besøget hernede er med henblik på at afslutte en del af vores ting

Vi aftale med Ziza og Yair, at vi kunne bo i deres største yurt og igen følte vi os virkelig heldige. Vi havde et køkken, opvarming, senge, toilet og solopvarmet bruser. Vi kunne frit bevæge os inde på deres og naboens grund.

Vi sov på parkeringspladsen. Og hvem kunne have vidst, at lørdag den 28. marts var vores sidste dag med fri bevægelighed.

Oftest bliver løb arrangeret de mest fantastiske steder, hvor man normalt ikke kommer hen som turist. Vi kører gerne en omvej ud i intetheden for at komme til de forskellige løb – og det giver os nogle virkelig fede oplevelser.

Ahh, hvor er det dejligt med stabilt varmt vejr igen. Det er bare dejligst, at man kan komme ud og bruge uderummet, når man bor så tæt i en lille camper.

Jow, jeg vil gerne løbe 5 km, jeg kan også overleve 8 km – jeg har endda løbet 10. Men 8 bjerg-kilometer – også selvom det er asfalt – er lige i overkanten.

Niki blev sendt afsted til Bulgarien. Han trænger til at være sammen med sine venner, grine og hygge sig. Og så er der kun en ting at gøre, at sende ham med et fly.

Hvor er det dejligt, at vi alle søger forskellige ting – tænk, hvis alle ønskede at bo i naturen omgivet af ro og kvidrende fugle, så ville her være overrendt.

Vi er løbet tør for gas og har i den sidste uges tid brugt vores ekstra brænder og de små engangsflasker – men det er ikke holdbart i lænden. Så Alex fik den fantastiske ide, at køre til Frankrig og bytte vores flaske.

I dag gik vi om bag katedralen og væk fra den slagne vej – og her er virkelig smukt. Udsigten ud over Gironas gamle tage, bjergene i baggrunden og bag ved os tårner den store smukke katedral op.

Vi er mere til bjergene end stranden. Måske fordi vi er fra Danmark og tager en bred hvid sandstrand for givet eller måske, fordi vi har boet for foden af Rodopibjergene i Bulgarien i 12 år og nydt bjergene dagligt.

Hvor er det imponerende at opleve så mange deltagere starte på én gang. Jeg stod som tilskuer og de blev ved med at vælte forbi. Og Niki fik igen ikke credit for sin 3. plads…