Afsked med campingpladsen

Efter 3 uger på campingpladsen, så har vi valgt at køre videre - også selvom lockdown er forlænget til den 7. december. Det har generelt været virkelig hyggeligt på campingpladsen, og vi har mødt flere fantastiske og inspirerende mennesker. Hver dag samles en gruppe på 10 til pilates. Og om aftenen samles små grupper og spiste aftensmad sammen.

Afsked med campingpladsen

Efter 3 uger på campingpladsen, så har vi valgt at køre videre – også selvom lockdown er forlænget til den 7. december.

Det har generelt været virkelig hyggeligt på campingpladsen, og vi har mødt flere fantastiske og inspirerende mennesker. Hver dag samles en gruppe på 10 til pilates. Og om aftenen samles små grupper og spiste aftensmad sammen.

Ejeren Kostas og hjælperen Tom, var utroligt flinke og imødekomne.

Fars operation – en rollercoaster

Det har også været godt, at være ét sted taget situationen med min far i betragtning. Det har været en rollercoaster: op og ned – godt – skidt – meget skidt – godt.

Jeg har trukket mig tilbage i bilen og der har været ro til, at jeg kunne være mig selv. Jeg har ikke skulle tage stilling til andet.

Pga corona måtte der kun være 2 personer tilstede på intensiv og 1 person på den almindelige afdeling. Da jeg sidder hernede, så var det naturligt, at det var Lise og Jean. Men gud, hvor er det følelsesmæssigt svært og frustrerende ikke at måtte komme ind til far og bare være på sidelinjen. Men situationen kunne ikke være anderledes – og selvom jeg havde været i Danmark, så kunne jeg ikke gøre andet, end jeg gjorde hernede – vente og få 2. håndsinformationer…

Han fik en hjerteoperation, hvor han skulle have udskiftet hjerteklapperne og en del af hans aorta, der var udvidet til ca 6 cm. Operationen gik ikke som planlagt. Aortaen sprang i hænderne på dem, han var uden ilt i 13 min og fik en blodprop bagerst i hjernen. Operationen varede i 8 timer og han blev kølet ned til 22 grader.

De fandt ud af, at da aortaen var udskiftet, så stabiliserede hjerteklapperne sig selv.

Han endte med at være over 3 uger på intensiv – ind og ud af respirator og komamedicin. Han var urolig og med et voldsomt delir, som de ikke kunne behandle. Han blev overflyttet fra Odense intensiv til Esbjerg intensiv. I Esbjerg valgte de at give ham elektroshok. Og det har hjulpet.

Nu 4 uger efter operationen er han kommet ud af intensiv, dog med en vagt på stuen, og Lise kan nu begynde at have samtaler med ham og han genkender ting.

Operationen var den 10. november og jeg sidder og skriver dette indlæg den 9. december

Tak!

Så skal vi videre

Men 3 uger på samme sted giver os længsel efter at opleve noget nyt igen. Og sandsynligheden for, at lockdown bliver forlænget til mere end 7. dec er der.

Vi har talt med flere vanlifere – og både politiet og de lokale er okay med os, der bor i bilerne.

Første stop er gasmanden i Pilos -gasflasken skal udskiftes, og vi har fundet en havnebutik, der holder åbent.

Første nat i det fri igen sov vi ved den smukke strand Voidokilias – vi sov oppe på bakken bag stranden og havde den smukkeste udsigt udover bugten.

Relaterede blogposts