Februar-stemning på terrassen

Solen bager ned på os og vi smider trøjen. De blege overarme får farve og kroppen bliver varmet op på den behagelige afslappede måde.

Februar-stemning på terrassen

Solen bager ned på os og vi smider trøjen. De blege overarme får farve og kroppen bliver varmet op på den behagelige afslappede måde. 

Vi sidder ude foran det lille gule fiskerhus i Neapolis. Huset ligger i anden række ud til havet og er hævet over de andre huse og gaden. Her er helt stille. Havet er spejlblankt og så rolig, at det næsten ligner fløjl. Fløjl er et mærkeligt ord, når man ser det stavet og smager på ordet – det er ligesom gyvel – prøv at udtale det højt for dig selv.

Bo sidder og spiller på hans spanske ukulele, som han købte i den lille musikbutik i Toledos små stenbelagte gader. Det er rigtig hyggeligt. Han sidder og leger med tonerne – jeg kender dem. Det er det samme fingerspil, som han hygger med hver dag. Tonerne giver mig glæde og tryghed.

Fuglende kvidrer og de græske katte ligger og strækker sig i solen. Lidt herfra er der 2 katte der markerer sig med en hvæsen, der minder om barnegråd. Selvom havet er roligt, så kan jeg stadig høre vandet slå ind mod stranden.

En gang imellem kører en knallert forbi. Ikke en dansk knallert med hjelm og begrænsning på speedometeret – det er den græske slags med en pige, der sidder bag sin kæreste. De er på vej ud til stranden. I hånden balancerer hun 2 papbærer med kaffe, plastiklåg og sugerør. Håret sidder smukt og solbrillerne bliver på sin plads trods farten. Det ligger i deres DNA at køre scooter.

Det er lørdag og alt er stille. Kun den hyggelige pulseren fra byen, havet og fuglene. 

Relaterede blogposts