Med lidt omrokeringer nåede jeg det hele – og helt uden stress.
Dorthe og jeg stod tidligt op. Hyggede, fik lækker morgenmad og arbejdede. Jeg fik overleveret hjemmesiden til hende.
Dorthe kørte mig til Kolding og satte mig af – kun 5 min for sent i forhold til mødet med dansklæreren. Men heldigvis var læreren 7 min forsinket 😉
Jeg fik hentet både Smilla og Vilmer, hygget hjem, købt kage og flødebolle og så kaffe hos Jean.
Resten af familien kom fra Haderslev, hvor de havde hygget med det lækreste morgenarrangement, møde til Bo og efterfølgende en mega mums frokost – det er nu en skam, at jeg ikke kan være være alle steder på én gang – men jeg ville nu ikke bytte mit program med Dorthe og ungerne ud for en god frokost 😉
Spaghetti bolognaise ‘med kød’, Jels vinen, som Bo vandt i torsdags og hygge. Det er altid ekstremt hyggeligt hjemme hos Jean og Mette. Jeg havde bestilt en Carcassonne BigBox til familien Tonnesen, som er bidt af en gal Carcassonne og selvfølgelig også har besøgt byen i Sydfrankrig (der var vi også sidste år.) Alex bankede Smilla og Jean stort – men han havde også smugtrænet, for præcis den udvidelse, som de spillede, har vi derhjemme.
Bo har et møde i Fredercia i morgen, så vi er kørt ned til en stille parkeringplads mellem skoven og lystbådehavnen.