Ungerne sov længe og vi brugte tiden på at ordne nogle småting og sidde at snakke. Det var enormt hyggeligt at lave ingenting sammen.
Bilen kan ikke starte, så planen er ikke at have nogen planer og bare slappe af hele dagen.
Om eftermiddagen tog vi ud for at løbe i de små bjerge bag os. Det viste sig, at vi igen løb på Caminoen. Alex og jeg løb op til landsbyen, klaskede kirken en highfive, drak af det helbredende vand, der ifølge Alex smagte af jern – eller måske var det blod! og løb tilbage til camperen.
Efter et dejligt varmt bad kom Bo og Niki tilbage – det var løbet videre ned gennem de små bjergveje tilbage til campingpladsen.
Sol og glade smil.