Så er der gas igen

Så fik vi lavet vores gas – og det fejrede vi med en kop velfortjent varm kaffe.

Så er der gas igen

Så fik vi lavet vores gas – og det fejrede vi med en kop velfortjent varm kaffe.

Vi havde modtaget de nye pakninger, der viste sig at være akkurat lige så tykke, som dem vi havde modtaget et par dage forinden. De er så tykke, at vi på ingen måder kunne få samlet delene igen. Vi ringede og talte med camping-eksperten, der havde solgt os pakningerne og han sagde, at det 100% var de rigtige, men at de var svære at på.

Vi skrev med en gut i Facebookgruppen Europe Vanlifers. Han havde selv skiftet pakningen og fortalte, at de var ekstremt svære at få på.

Så vi rengjorde alle elementer og sleb metaldelene rene for 20 års ir. Til sidst sleb vi pakningerne ned til halv tykkelse.

Endelig kunne jeg mærke, at den øverste metaldel tog fat, men vi kunne stadig ikke få den drejet. Så vi kørte ned til en auto-mekaniker og lånte en kæmpe tang – og jubiii, det virkede!

Vi har været uden gas og uden mulighed for at lave mad fra bunden i en uges tid. Det betyder, at vi har måtte købe færdigproduceret mad

  1. det er mega dyrt
  2. det gør ondt at se, hvor meget plastikaffald vi producerer, når vi ikke selv kokkererer
  3. maden smager kun halvt så godt

På vejen ind til byen havde vi glemt at lukke for vasken. Det betød, at låget klappede i ned over vandhanen, som revnede – puha, jeg orker næsten ikke at fixe flere ting.

Relaterede blogposts