En løbetur langs kysten

En løbetur langs kysten

Okay, indrømmet – jeg gik halvdelen af vejen 😉 Det blå hav på den ene side, de grønne bjerge på den anden side og de sandfarvede klipper og jord – og over os en høj blå himmel og solen, der varmede.

Ungerne ville hellere blive ved bilen. Niki er godt igang med at tegne og Alex har kastet sig over programmeringssproget, som han er blevet godt bidt af – han koder i et væk lige nu.

Bo og jeg løb derfor ud langs kysten – og nu kan du godt tro, at Bo forbarmede sig over mig og løb sammen med mig i mit tempo. Men realiteten er, at når Bo og jeg løber sammen, så klæder vi om sammen, kysser hinanden ‘god tur’ og så er Bo væk, mens jeg kommer luntende med Katharina. På tilbagevejen overhaler Bo mig igen med et glad HOLA og på et eller andet tidspunkt når jeg også tilbage til bilen, hvor Bo allerede har været i bad.

På denne tur ville Bo løbe 6,5 ud og så tilbage igen ad samme vej. Jeg tænkte, at jeg ville løbe et par km ud og så vende om. Men lidt ude fik jeg øje på et tårn, som stod oppe på en høj skrænt og målet blev, at nå til tårnet. Jeg løb helt ud til det sted, hvor vejen pludselig gik lodret op i luften for til sidst at ende ved tårnet – på det lodrette stykke valgte jeg at gå. 3,5 km ude satte jeg mig ved tårnet Torre Badum, som af en eller anden mærkelig grund ikke havde nogen indgang. Ca. 7 meter oppe var der en lille luge, som jeg tænker, at de via en lang stige kravler ind ad, hvis de skal have adgang. Jeg tror, at tårnet i sin tid har været et fyrtårn.

På vej tilbage løb jeg ned af den stejle vej. Et par kilometer inden bilen blev jeg grebet af den smukke natur, som jeg pludselig fik lyst til at nyde i et almindeligt langsomt tempo, så jeg kunne tage alt ind – eller også var det mine trætte ben, der fik overbevist hjernen om, at naturen omkring mig var nemmere at nyde, når jeg gik!

Bagefter gik Bo og jeg ind til byen for at købe frugter og aftensmad – og så faldt der vist også lidt før-fredags-slik ned i kurven. Ja, torsdag er jo lillefredag, ik..

Solen i horisonten

Solen står op ude i horisonten og morgenerne er utroligt smukke. Dette er det første syn der møder mig, når jeg trækker gardinerne fra.

Relaterede blogposts