Det er meget federe end et almindeligt escape room - at spille samme spil, men bare rundt i byens gader og seværdigheder. Vi havde prøvet det fedeste Sherlock Holmes game i Edinburgh, så vi havde høje forventninger.
Vi escapede ..næsten..
Vi var 2 opgaver fra at have løst gåden – men tiden løb fra os. Havde vi bare haft 5 min mere, så havde vi løst den.
Det havde været hyggeligt og sjovt – en fed måde at være sammen på. Jeg mig, der normalt ikke er konkurrencepræget, går pludseligt vildt op i at vinde og løbe, for at nå det. Havde Bo og Alex ikke taget Ipad’en med ruten og opgaverne fra mig, så havde vi sikkert nået spillet indenfor tidsrammen 😉
Selve spillet var klart federe i Edinburgh. Sherlock Holmes var skræddersyet til byens monumenter og historie – og gamedesigneren havde brugt rigtig meget energi, på at få historien til at hænge sammen. Her i Malaga var det bare et koncept de havde købt – og man brugte næsten ikke byen, som en del af spillet. Det kunne lige så godt have foregået i Berlin eller London.
Men vi hyggede os.
Vi har brugt Ruths adresse til at få tilsendt flere ting fra Bulgarien. Hun havde modtaget endnu en kasse, som vi skulle afhente.
Vi slog det sammen med aftensmad hos hende og et dejligt varmt bad – Nydelsen ved et varmt bad kan på ingen måde forklares – man skal have oplevet at leve i månedsvis uden en varm bruser, så ved man, hvad jeg mener.
Vi havde en rigtig rigtig hyggelig aften.
Vi skulle hente Niki i Malaga lufthavn dagen efter, så vi kørte tilbage til vores strand ved Torremolinos – som kun ligger 5 km fra lufthavnen.