Cottbus, hvor det gamle Østtyskland skinnede igennem

Vi kørte videre til Cottbus, en by mellem grænsen til Polen og Berlin. Her skulle efter sigende være en smuk altmarkt – gammel by.

Cottbus, hvor det gamle Østtyskland skinnede igennem

Egentlig ville vi blive i Wroclaw en dag mere – vi havde slet ikke set det færdigt. Men efter arbejde og besøg ved Mercedes, som hjalp os med at finde dimsen til sidedøren samt afhentning af dimsen langt fra centrum helt ude ved motorvejssammenfletningen, blev vi enige om, at køre videre.

Vi kørte videre til Cottbus, en by mellem grænsen til Polen og Berlin. Her skulle efter sigende være en smuk altmarkt – gammel by.

Cottbus var en mærkelig blanding af store kommunistiske højhuse i yderkanten, hvor en pæn del af de flygtninge, som Tyskland har taget ind, boede. Inde i centrum stod de smukke gamle huse side om side med østblokkens element-byggeri – efter Wroclaws smukke gamle by, var det her en syret oplevelse.

Efter verdens bedste salat til mig og en hjemmelavet Currywurst mit Fritten til Bo forsøgte vi at finde et åbent WIFI, så vi kunne downloade nogle ting. Efter 3 kvarter og en del køreren rundt besluttede vi os for at købe ekstra internet, så Bo kunne arbejde online og så køre ud til en badesø.

Relaterede blogposts