Juleaften på hebraisk, kinesisk og dansk

Vi var 5 mennesker omkring julefrokosten fra 3 kontinenter, 3 vidt forskellige professioner og i alderen 14-70. Ruth er kunstner og fra Israel og opvokset i en fattig kibutz - Gohwai er ph.d. og fra Taiwan - og vi er simple mennesker fra Danmark.

Juleaften på hebraisk, kinesisk og dansk

Vi var 5 mennesker omkring julefrokosten fra 3 kontinenter, 3 vidt forskellige professioner og i alderen 14-70. Ruth er kunstner og fra Israel og opvokset i en fattig kibutz – Gohwai er ph.d. og fra Taiwan – og vi er simple mennesker fra Danmark.

Mormor skulle med et formiddagsfly, så vi havde tid nok til at hygge om morgenmaden og få kufferten pakket. Det var været en meget anderledes jul med palmer og 24 grader og på alle måder virkelig hyggelig tid sammen med mormor.

Dagen gik med afslapning inden Ruth og Gohwai skulle komme til ribbenstegssandwich og resterne af juleslikket.

Den hebraiske Chanukah, som er en lysfest, der varer i otte dage, er åbenbart faldet sammen med vores jul i år. Hver dag tænder de et lys og spiser olieret mad. Så Ruth medbragte den ottearmede lysestage udformet som en ægyptisk kat og kartofelkager stegt i rigeligt med olie. Hun fortalte om traditionen og hvordan det i sin tid var opstået.

Jeg fortalte om danske juletraditioner og at denne aften ikke på nogen måde ville minde om en dansk jul – med vores plastik bonsai juletræ og burgerboller på middagsbordet.

Vi snakkede løs til midnat omkring den politiske situation mellem Taiwan og Kina, om kunst og Ruths liv med rejser og nye kulturer, dansk kultur og paradokset mellem at vi er det lykkeligste folk – der lider af stress og depressioner. Og at Alex ønsker at komme til Danmark og opleve skolens frihed og gruppearbejde – men at vi samtidig har en arbejdskultur, der kræver mere af medarbejderne, end det er mentalt muligt at bidrage med i længden. Det var umuligt at forklare, hvordan vores arbejdskultur har kunne udvikle sig i en retning, der ligger så langt væk fra de værdier, som Bo og jeg er vokset op med.

Relaterede blogposts