1. december løb

I år er December virkelig kommet som en overraskelse. De pynter ikke så meget op til jul og 20+ grader leder mere tankerne over på forår end på jul.

1. december løb

Det sørme, det sandt, December – den dejligste måned i nissernes land. I år er December virkelig kommet som en overraskelse. De pynter ikke så meget op til jul og 20+ grader leder mere tankerne over på forår end på jul.

Vi fejrer 1. advent med et løb i de spanske bjerge i den lille landsby Caravaca de la Cruz oppe bag Murcia. Vi har haft Camp Dudek nede ved floden og med bjerget lige bag os.

Landsbyen er med meget snævre gader – så snævre, at bilerne ikke kan køre der. Ned mod floden er bydelen meget fattig – det ser næsten ud som de fattige kvarterer i sydamerika med vasketøj, tagterrasser med plastikstole og unge fyre, der sidder ude på trappestenene og snakker. Vi kiggede ind i husene, hvor der hverken var møbler eller hygge – og flere steder havde de sat pap på døren, for at isolere mod kulde og træk.

Nikis kamera har det ikke helt så godt mere..

Men inde i centrum, var det ekstremt hyggeligt. Der var cafeer og tapasbarer ned langs hovedgaden, hvor dem med penge sad i solen og nød kaos’et. Det har flere gange slået mig, hvordan spanierne opsøger de steder, hvor der er gang i den. Og her sad de ældre mennesker og stak hovederne sammen. En kop kaffe på bordet foran dem og med musikken bragende i baggrunden. Spanierne trives i festligheder, store larmende basarer og tapasbarer, hvor man står i lag, for at bestille og spise.

Jeg havde været syg dagen før og var i tvivl, om jeg skulle løbe – men 2 panodiler, så var jeg klar. Bo løb halvmarathon og ungerne og jeg løb 11,3km – nok det længste jeg har løbet. Og så på en rute, hvor gaderne gik op og ned i en uendelighed. Jeg blev for en gang skyld ikke sidst. Og begge unger klarede sig godt. Niki kom ind på 59min. Alex løb på 1 time og 10 – og jeg kom i mål på 1 time og 22.

Bo havde set fra tiderne sidste år, at han ikke havde en chance for at få en topplacering – de små spanier drikker masser af kaffe, elsker kaos og løber mega hurtigt! Så Bos mål var, at indhente mig – men det nåede han ikke. Med den fart jeg skød, så stod jeg og ventede i 5 min på, at Bo skulle komme ind – ha, tag den Hr. Dudek.

Efter at alle var kommet i mål satte vi os ind på en af cafeerne, hvor Bo og drengene delte en kæmpe kage – vi navngav den ‘La Bomba’ – for den kunne ikke spises uden en eksplosion af krummer og sukker ud over det hele – så bordet så vild ud.

Jeg bliver endnu mere syg

Okay, måske jeg skulle være blevet i sengen og slappet af istedet for at drøne op og ned af de små gader.

På turen videre ender jeg med at blive rigtig dårlig og lægger mig bare til at sove. Udmattelsen fra løbeturen har lige gjort min influenza lidt mere intens.

Jeg sov resten af eftermiddagen og aftenen.

Regn i rå mængder

De advarer mod oversvømmelser og regn de næste 4 dage – et lavtryk kommer ind ude fra Gibraltarstrædet.

Så istedet for at blive og være spærret inde i bilen, så har vi valgt at køre ned syd for Malaga – det er det eneste sted, hvor vejret vil være fantastisk de næste 10 dage frem. Bo har fundet et nyt løb i en landsby tæt på Cadiz.

Relaterede blogposts