Vi elsker vores mocca-brygger. En kop stærk varm kaffe – og jeg skal have en lille skvis havremælk i. Det er især en nydelse, efter at vi i en hel uge har måtte nøjes med pulverkaffe rørt ud i koldt vand.

Sevilla overraskede os totalt – de vedligeholdte små labyrint-gader, plazaer, store monomenter, katedralen, spisesteder og det gamle slot var med til at gøre atmosfæren helt fantastisk.

Overskyet betyder, at der ikke bliver lavet strøm nok til at vi kan arbejde og gå i skole. Efter morgenmaden kørte vi derfor ned til en campingplads.

Selvom det er mega hyggeligt her hos Conrad på Mon La Bassa, så trænger vi også til noget Dudek-tid. Vi kører mod Valencia igen, hvor vi skal til et løb oppe i bjergene.

Vi havde fundet et lokalt løb, hvor vi alle kunne være med. Bo på 15k og ungerne og jeg på 5k. Niki blev nummer 3 i sin gruppe og Bo blev nummer 3 i gruppen for de modne mænd.

Vi har fundet en lille musikbutik der sælger smukke ukulele’er. Bo har en drøm om at lære at spille på guitar – og ukulele kan godt gå for en god erstatning

Vi bliver kun mødt med venlighed, hjælpsomhed og den skønneste humor. Skottere er ikke nærige (ud over den vindmølle vi så med én vinge) men ekstremt gæstfrie.

For dig der ikke ved, hvad en ‘runaway truck ramp’ er, så er det en nød-bane på motorvejen for lastbiler, der i bjergene får så varme bremsere, at de ikke kan stoppe.

Efter Moesgaard Museum så bliver vi dybt skuffede, når vi besøger andre museer. Denne gang var den den interaktive udstilling i den ekstremt flotte bygning, som huser et af europas største videnskabsmuseer.

Vores naboer Silke og Dieter fra Nordtyskland elsker Danmark og det er der, de kører til om sommeren – i vinterperioden er de her i Sydspanien.