Far Bo havde ikke forstået, at man selv skulle tage en chip, når man hentede nummeret – så derfor fik Niki ikke credit for sin flotte 3. plads. Hverken Bo, Niki eller Alex blev registreret, da de løb over målstregen.

Julemånedens mange opgaver med indkøb, gaver og bagning er alle blevet proppet ind på 3 dage – så når vi heller ikke at blive træt af det! Juleaften er den 21. – så kan Niki nå at være med.

Løbet var ikke en konkurrence om, hvem der kom først – men hvem, der havde den cooleste udklædning! Vinderene var et par, der havde klædt sig ud som snegle.

Det blæste voldsomt. En dag på halvøen Black Isle, hvor vi ‘tidligt morgen’ / ‘for nogen stadig nat’ måtte køre fra vores plads på toppen af en skrænt og ned i skoven på en parkeringsplads med mountainbike-tracks.

Efter en løbetur kørte vi videre mod vest. Endelig begyndte det eventyrlige landskab – småregn, dis og tusmørke gjorde naturen mystisk.

Da vi bestilte færge-billetten fra Amsterdam til Newcastle insisterede Bo på, at det først skulle være en hel uge fremme i tiden. På det tidspunkt sad vi i Sønderborg Lystbådehavn og der var kun 7 timers kørsel til Amsterdam. Men tiden er fløjet afsted.

Hamburg er meget hyggeligere, end jeg havde forventet. Centrum med søerne og kanaler overalt. Den gamle bydel er storslået.

Der er ro på, solen skinner, køleskabet er fyldt op, der er vand i tanken, internettet er hurtigt og gasflasken er fuld. Vi holder midt i naturen ved en flod og solen skinner – fik jeg fortalt det?

Så stopper det! Bilens batteri er helt dødt og vi kan slet ikke starte bilen.. Jeg synes, at vi snart har taget vores del af ting, der skal repareres – men sådan er det nok, når man kun har råd til en ældre model.

Løbet skulle have været 2,5 km langt, men da Bo varmede op ville han løbe ruten igennem – og efter 8 min stod han ved os igen. Ruten var kun 1,3 km lang – det absolut korteste løb, vi har været med til.