Kombinationen af overskyet og mangel på internet har tvunget os ind på en cafe i La Carolina. Der er ikke mange hyggelige steder at vælge imellem – og selv her i centrum er internettet tvivlsomt.

Den dag telefonerne blev puttet i lommen og ungerne blev nærværende og deltog i vores rejse.

Løbet skulle have været 2,5 km langt, men da Bo varmede op ville han løbe ruten igennem – og efter 8 min stod han ved os igen. Ruten var kun 1,3 km lang – det absolut korteste løb, vi har været med til.

Vi lader bilen stå hernede i Grækenland og tager flyveren hjem. Hvis vi til januar skal køre tilbage til Grækenland, så er vi ikke sikre på, at det bliver så nemt at komme ned gennem Europa og tilbage til solen og roen.

Vi fik lov til at blive i lejligheden så længe vi havde lyst den 25. – der var ikke nogen, der kom efter os og de ville ikke gøre rent juledag. Ved 15 tiden, efter at vi var færdige med at misbruge deres vaskemaskine og tørretumbler, kørte vi ud i bjergene.

Fra Burgos var vi kørt lidt vest for Leon, hvor vi havde fundet et dejligt sted ved floden. Men selvom vi burde være uden for fronten, så rykkede den alligevel ind over os og gav os regnvejr.

Vi kører hele tiden på kanten af regnen. En koldfront ligger hen over hele Europa og Sydfrankrig og Nordspanien bliver hårdt ramt. Vi har valget mellem at blive og ride koldfronten af eller køre igennem et par dage og komme ud på den anden side.

Hamburg er meget hyggeligere, end jeg havde forventet. Centrum med søerne og kanaler overalt. Den gamle bydel er storslået.

Vi er kørt ned af bjerget for at mødes med familien Conrad i forbindelse med world-unschooling-eventet, som foregår hver første tirsdag i måneden.

Det viste sig, at være det absolut mest cool par på 80 år. Hende og jeg snakkede leende i munden på hinanden og afsluttede hinandens sætninger. Jeg er så glad for, at jeg taler flydende tysk.