Der blev vasket og pakket – badet og barberet. Niki må have en rygsæk med, så jeg håber ikke, at han får alt for mange gaver i Skotland.

Jo tættere vi kom på vores lille udflugt, jo mindre havde jeg lyst til at vise, at jeg er svagere end dem. Jeg er jo 25 år yngre. Og jeg vidste allerede på forhånd, at jeg ville få totalt baghjul.

Julemånedens mange opgaver med indkøb, gaver og bagning er alle blevet proppet ind på 3 dage – så når vi heller ikke at blive træt af det! Juleaften er den 21. – så kan Niki nå at være med.

Dagen startede med lidt nøja over Katharinas formodede parring i går. Jeg snakkede med dyrelægen og han kunne tilbyde en kasterering. Skal hun have en hormonbehandling for at afbryde graviditeten, så skal vi vente 21-25 dage…

Nu kan vi ikke komme længere mod vest – vi er til et løb få meter fra den Portugiske grænse. Og vi har besluttet os for at give Portugal endnu en chance – men denne gang fra syd.

Regn, regn og atter regn. Det er ikke altid lige chamerende at være camper-man.

Så fik vi lavet vores gas – og det fejrede vi med en kop velfortjent varm kaffe.

Vi elsker vores mocca-brygger. En kop stærk varm kaffe – og jeg skal have en lille skvis havremælk i. Det er især en nydelse, efter at vi i en hel uge har måtte nøjes med pulverkaffe rørt ud i koldt vand.

Et af de hurtigste byløb vi har været med til. Det var gratis at deltage og de havde 200€ til vinderen og 500€, hvis han slog rekorden på lidt over 25 min for 10 km. Mega stemning.

Vi bliver kun mødt med venlighed, hjælpsomhed og den skønneste humor. Skottere er ikke nærige (ud over den vindmølle vi så med én vinge) men ekstremt gæstfrie.