Det undrer mig hver gang, vi krydser en grænseovergang, at en usynlig streg i sandet kan skabe så store kontraster.
2 meter inde i Ungarn, så var der ordnede marker, store velfungerende gårde, små landsbyer med store tyske huse – alt opryddet og ordentligt. Kontrasten til de Rumænske farverige, snørklede landsbyer er stor.
I går spiste jeg gullaschsuppe – det har jeg glædet mig til. Men jeg måtte konstatere, at gullaschsuppen vi fik efter løbet i Rumænien var meget bedre.
Vi holder ude ved i et grønt, aktivt område – lige op af en zoo og fugleburrerne. Tidligt i morges begyndte fuglene at kagle og baske med vingerne. Og natten igennem er agern fra de høje træer faldet ned på vores tag med et højt smæld.
Det er Bos anden sidste dag med fuldtidsarbejde for Mediegruppen. Jeg læser stadig Harry Hole, og nyder roen til at fordybe mig i en bog. Temperaturen er endelig faldet et par grader og det er behageligt at være i skyggen i camperen.
Jeg elsker mit liv – så simpelt og alligevel når vi alt det, som vi også nåede derhjemme