Hvor er det dejligt, at vi alle søger forskellige ting - tænk, hvis alle ønskede at bo i naturen omgivet af ro og kvidrende fugle, så ville her være overrendt.
Men efter at de 2 unge franskmænd er kørt, så er vi helt alene ved vores kirke i vores skov, på toppen af bjerget.
Jeg foreslog vi kunne køre lidt videre og gå en tur i den fortryllede skov. Men Niki elsker de her rolige steder og ønskede at blive.
Istedet gik Alex og jeg en tur langs skovstien og Bo løb – tænk sig at have sin egen ‘Forrest Gump’.
I morgen skal han alene afsted til Bulgarien og for første gang bo ‘alene’. Han har tit rejst til Danmark og boet hos familie eller til Skotland og boet hos kæresten og hendes forældre. Men han har aldrig rejst alene.
Jeg går lidt amok med formaninger og planer og Niki er totalt teenage laid-back.
Vi er ved at gøre os klar til at sende ham afsted til Bulgarien i morgen – der er en del dokumenter, der skal findes frem og busplaner og tider, der skal koordineres.
Ej mor, det skal nok gå det hele.
Ja, ja, det ved jeg. Men jeg synes nu…
Vi har fundet ud af, at de har influenzaferie indtil på torsdag, så han når kun at få et par dage i skolen – og så ellers ‘ferie’ sammen med sine venner. Det bliver meget cool for ham.