Det var dejligt at være sammen som familie igen – at knuse og kramme ungerne – selvfølgelig sådan lidt hårdt og for sjovt, så kærligheden bliver pakket ind i latter, og vores teenagere bedre kan være acceptere at modtage og give de kram, som vi alle savner.
Vi er gode til at tage billeder, når vi går rundt alene – men vi glemmer altid at tage billeder, når vi er sammen med mennesker vi. holder af. Vores telefoner er pakket væk og vi er 100% til stede i nuet. Så desværre er der ingen billeder af vores mega hyggelige juleferie – men jeg har taget de bedste af Bos løbebilleder.
Juledagene sammen med Jean, Mette og de 2 super skønne unger Smilla og Vilmer var præcist det, som vi havde brug for. 3 hyggelige dage med afslapning, familiehygge, latter og nok den lækreste julemad, som jeg nogensinde har smagt. Saucen var så vild, at jeg kunne spise den med en ske direkte fra gryden.
Vi satte næsten ild til juletræet, da vi futtede en hjemmestrikket Dannebrog-guirlande af – jeg fik pustet flammerne ud mens Alexander fik kvalt gløderne med sine bare næver.
Vilmer på 9 støvsugede gulvet for gaver – der var så mange, at de ikke kunne ligge under træet. Næste år bliver vi nok nødt til at skære de nederste grene af, så der bliver mere plads.
Første juledag hentede Jean mor i Esbjerg. Vi fik en lækker frokost og efter en lang gåtur nød vi den traditionelle julekringle med marcipan. Ingen jul uden kringle.
Vi kørte mor til Esbjerg og videre mod Billund, hvor vores baggage med de græske julelækkerier endelig var kommet – dem som vi skulle have haft med rundt som værtindegaver.
Det kan ikke anbefales at pakke sin vandrerygsæk ind i husholdningsfilm, det bliver bare revet af sammen med stregkoden. Derfor nåede vores rygsæk kun til Frankfurt, hvor den stod julen over.
Nytårsaften blev virkelig hyggelig. Nicolas havde ingen planer og fejrede sammen med Bo og mig. Vi havde fået fat i en masse krudt gennem farfar. Vi hyggede grinede og snakkede helt til kl. 02.
Til midnat var vi ude på vejen for at skyde året ind. Og jeg skal ellers love for, at der er krudt og kanoner i den lille by – der blev ikke sparret på festlighederne. Tivoli kunne godt pakke sammen. Vi var tilskuer til det helt store show.
Alexander var sammen med sine efterskolevenner i Nyborg. Han blev der i flere dage og gutterne havde haft en suveræn aften med alkohol, krudt og konkurrencer – præcis som det skal være.
Sidste år fejrede vi med Alexander – i år med Nicolas.
Da vi fik nyheden om, at Danmark ville lukke ned og alle skoler ville forblive lukket, så besluttede vi os for, at tage børnene med os til Grækenland. Vi var klar over, at vi ikke kunne rejse, hvis vi var smittede, så vi valgte at trække os, så vi var sikre på, at vi havde negative tests.
Planen er at blive her i Sydgrækenland indtil Danmark lukker op igen og børnene kan komme i skole – vi er klar over, at vi skal i isolation igen, igen, når vi med en dugfrisk coronatest entrerer Danmark – der findes næsten ikke nogen mennesker, der har været mere isolerede end os. Heldigvis har vi det godt i hinandens selskab.