Alex havde ét ønske til jul – og det var en ovn, hvor han kunne bage julesmåkager og lave julemad. Han ønskede det så meget, at han ville bruge sine lommepenge på at leje en lejlighed til os juleaften.

Vi er stadig i Sønderborg. Her er vildt hyggeligt og vi har brug for at få lidt ro på. Efter marathon-besøg, så har vi oplevet og besøgt museer. I dag laver vi ingenting sammen inden turen går mod Tyskland.

Det viste sig, at være det absolut mest cool par på 80 år. Hende og jeg snakkede leende i munden på hinanden og afsluttede hinandens sætninger. Jeg er så glad for, at jeg taler flydende tysk.

Solen skinner, vi snakker, hygger og er sammen. Lige i øjeblikket er det det vigtigste i vores liv. Om lidt skilles vores veje – ungerne skal videre i deres liv.

Jeg troede, at der ville være mange flere billeder at vælge imellem, når drengene kom til – men nej, ligesom os ‘glemmer’ de at tage billeder – så sorry. Hvis du vil følge med, så bliver det med ord og ikke billeder!

Jeg har ikke savnet at være sammen med danskere. Men for en uge siden lavede jeg alligevel et opslag i van-life-facebook-gruppen om der var nogle danskere ved Algarve eller familier med teenagere og hjemmeundervisning. Der var desværre ingen respons.

Kender du det, når ALT går op i en højere enhed og man har følelsen af, at det er fordi universet vil fortælle dig, at det her er ‘ment to be’

Vi har slået lejr på bredden af Donau på Rumænien siden – lige derude midt i strømmen går grænsen mod Bulgarien og de træer jeg kigger på, har Bulgarske rødder. Her har vi brugt de sidste 11 år af vores liv. 11 helt fantastiske år fyldt med rejser, muligheder, sol og eventyr.

Det er nok den hyggeligste og et af de mest atmosfærefyldte landsbyer vi har besøgt. De små stejle gader med hvide huse emmer af historie, gamle kirker, nonneklostre, porte, et slot og en slotsmur.

Det er overskyet i disse dage og vi har igen valgt at køre ind til byen til en cafe, hvor vi kan få strøm og mærke livets pulsslag.