Løb i Villarrobledo – og en tabt 3. plads

Far Bo havde ikke forstået, at man selv skulle tage en chip, når man hentede nummeret - så derfor fik Niki ikke credit for sin flotte 3. plads. Hverken Bo, Niki eller Alex blev registreret, da de løb over målstregen.

Løb i Villarrobledo – og en tabt 3. plads

Far Bo havde ikke forstået, at man selv skulle tage en chip, når man hentede nummeret – så derfor fik Niki ikke credit for sin flotte 3. plads. Hverken Bo, Niki eller Alex blev registreret, da de løb over målstregen.

Niki var så heldig, at selvom han ikke blev kaldt på podiet og fik en medalje, så fik han alligevel en præmie.

Jeg var syg, havde menstruation og var i ultra mega dårligt humør – og havde valgt ikke at stille op. Jeg magtede næsten ikke at gå ned til målstregen og heppe på mine drenge.

Besøg af politiet

Aftenen før havde vi fundet en plads bag ved sportshallerne, hvor løbet skulle starte. Vi wildcamper normalt ikke inde i byerne – og sidst fik vi også besøg af politiet og blev bedt om at flytte et par gader længere frem.

Denne gang tror jeg, at det var en cykelfamilie, der havde ringet ind og fortalt politiet, at der holdte en bulgarsk van med tonede ruder og gemte sig i buskadset.

Først dukkede 2 betjente op på scootere. De undersøgte alle vores papirer grundigt. De var virkelig venlige og meget smilende. Vi fortalte dem, at vi skulle deltage i løbet i morgen og om det var okay at sove her – denne oplysning var en game-changer.

Senere kom en politibil og tog billeder af alle vores dokumenter og bilen – jeg tror, at de ville være på den sikre side og have vores dokumenter i det tilfælde, at en vinrød bulgarsk bil tilfældigvis ville trille gennem villakvarterene gennem måneskinnet og stjernestøvet…

Men de var virkelig venlige og imødekomne og spurgte, om vi manglede vand eller noget andet.

Relaterede blogposts