Vi har fundet en hyggelige parkeringsplads i skoven udenfor Barbete – stranden ligger lige nedenfor skrænten og vi kan høre bølgerne slå ind. Surferne kommer forbi, for at bedømme, hvor bølgerne bryder bedst.

Vi havde bestilt en færgebillet til om aftenen, men en misset afkørsel på motorvejen og kø omkring London gav os sved på panden.

Vi skal ikke lave noget – og alligevel så er der vildt gang i den hele tiden. Der bliver leget, spillet, snakket, grinet, lavet mad og hygget.

En langsom tur gennem de små gader med kanaler, cykler og både – pauserne, hvor vi sad på kanten af kanalerne, var de bedste!

Vi havde besluttet os for, at holde stop i byen Eger i det nord-østlige Ungarn – der er ikke så mange dage, til løbet i Polen begynder og vi bevæger os ikke så hurtigt gennem landsskabet.

Vi har fundet os til rette i et lille gult hus med den smukkest udsigt ud over det græske øhav. Ude i horisonten stikker en lille ø op af havet, Elafonisos. Solen går ned lige bag ved øen og sender klare røde farvetoner ud over byen.

Vi har slået lejr på bredden af Donau på Rumænien siden – lige derude midt i strømmen går grænsen mod Bulgarien og de træer jeg kigger på, har Bulgarske rødder. Her har vi brugt de sidste 11 år af vores liv. 11 helt fantastiske år fyldt med rejser, muligheder, sol og eventyr.

Total familiehygge i Givskud. Momse havde inviteret os alle. Jean, Mette, Vilmer og Smilla og Mettes forældre Jytte og Jørgen, os 4, far og Lise samt hende selv – så 13 i alt.

Ahh, hvor er det skønt, at være tilbage i Peniscola. Ro, en smuk udsigt og internet, der fungerer.

Vågnede på skov-parkeringspladsen. Internettet var godt. Det er en fornøjelse at starte en skoleuge og ungerne er motiveret – omend, de gerne ville forlænge weekenderne.