Efter Moesgaard Museum så bliver vi dybt skuffede, når vi besøger andre museer. Denne gang var den den interaktive udstilling i den ekstremt flotte bygning, som huser et af europas største videnskabsmuseer.

Jeg tænkte, at det måske bare var os, der havde en lyst til at ses med danskerne igen, så jeg blev enormt glad over, at de pludselig stod foran vores lille camper – hele flokken.

Udsigten fra vores rullende kontor er helt fantastisk. Vejret er roligt og vandoverfalden var spejlblank, bjerge i baggrunden ud over fjorden.

Løbet var ikke en konkurrence om, hvem der kom først – men hvem, der havde den cooleste udklædning! Vinderene var et par, der havde klædt sig ud som snegle.

Giv Bo et par løbesko på, og hans humør stiger til toppunktet.

Alexander er virkelig god til at fange øjeblikket og den gode stemning. Her er er række billeder, der viser, hvordan han ser verden.

Jeg spurgte, hvad de levede af i Udkants-Tyskland – han svarede fra hånden-til-munden. At al industri var lukket ned og de ikke havde nogen arbejdspladser tilbage. Folk pendlede 150 km til Berlin hver dag.

Vågnede på skov-parkeringspladsen. Internettet var godt. Det er en fornøjelse at starte en skoleuge og ungerne er motiveret – omend, de gerne ville forlænge weekenderne.

Vi har parkeret camperen på stranden lige ved Gibraltar – en engelsk koloni og kongedømme. Det er massiv klippe, der stikker 600-700 meter op og ligger på en tange ud i Gibraltarstrædet.

Vi bliver kun mødt med venlighed, hjælpsomhed og den skønneste humor. Skottere er ikke nærige (ud over den vindmølle vi så med én vinge) men ekstremt gæstfrie.