Vi besluttede starte vores sightseeing tidligt, så vi på en hyggelig måde kunne nå at køre via Krakow og Wroslaw videre mod Danmark.
En franskmand kom hen til bilen. Han var journalist og reporter for Polen, Letland og Litauen. Han boede i en camper og havde parkeret lidt længere ved ad vejen.
Det var interessant at tale med ham. En af de ting, som jeg har taget med mig videre var hans bekymring for den nye måde at skrive nyheder på.
Han er fra den gamle skole med uddybende journalistik. Og i dag vil de unge mennesker kun have overskrifter og læser aldrig artiklerne og baggrundsinformationerne.
Ifølge hans mening betyder det, at den nye generation ikke bliver helt så intelligent oplyst – selvom de ved lidt om mange ting.
Til en vis grad har han ret. Hvis man kun browser rundt og læser overskrifter uden at fordybe sig, så er det foruroligende – men jeg synes nu, at det er meget rart at holde mig generelt orienteret og så fordybe mig i emner, som jeg interesserer mig for. Og jeg kan også se, at både Bo og ungerne er gode til at fordybe sig i emner, som fanger deres interesse.
Men igen, med de google alkyritmer, der sørger for at tilpasse information til mine interesser, så ender det med, at jeg bliver endnu mere snæversynet, end jeg er i forvejen 😉
Krakow er et af de byer, der stadig står intakt efter 2. verdenskrig.
De fleste andre polske storbyer er blevet bombet sønder og sammen og efterfølgende genopbygget – men ikke Krakow.
Byen kaldes ’Nordens Firenze’ – og ja, den gamle by var smuk. Men den var ikke overvældende.
Der var en ret stor plads med gamle renæssancehuse rundt om.
På midten af torvet var en interessant basar med de smukkeste træudskæringer og lamper højt oppe under hvælvingerne. Ved boderne blev der solgt de typiske souvenirers og en masse rav – jeg tror, at hver 3. bod solgte ravsmykker.
Bag ved basaren var der en stor kirke med 2 usymmetriske tårne. Vi spurgte en guide, om det var fordi, at et ene tårn var blevet smadret under krigen.
Den egentlig grund er, at det ene tårn er blevet bygget højere, således vagtmanden i toppen havde udsigt hele vejen rundt, uden at der var nogen, der kunne liste sig ind i den blinde vinkel bag tårnet.
Legenden var lidt mere kryddert. Den fortæller, at det var 2 brødre, der havde bygget hvert sit tårn. Storebroren ville bygge det højeste tårn, men endte med at dø og blev derfor aldrig færdig med sin del. Derfor blev lillebrorens tårn det højeste.
Vi skal videre – vi har en aftale med ungerne og kan desværre ikke fordybe os i områderne.
Fra Krakow kørte vi videre til Wroclaw. Vi kørte en god omvej via landevejen – gennem landsbyer, store uopdyrkede områder, skov, skov og endnu mere skov.
Herude midt i Polen kan vi tydeligt se, at det ikke er alle polakker, der er lige rige. Husene er ikke faldefærdige, men bestemt heller ikke så velplejede, som husene inde i bjergene.
Vi stødte på flere processioner med kors, musik og glade mennesker. Det viste sig, at vi har kørt lige forbi et helligt bjerg, hvor der den søndag var pilgrimsvandring op til det billede, som står på bjerget.
Wroclows gamle by er meget mere interessant end Krakow. De gamle huse var malet i alle mulige smukke farver og kirken på torvet var tildels bygget af træ og med smukke udskårne ornamenter og statuer.
Selvfølgelig skulle vi smage på lokale polske specialiteter – æv – ikke noget for mig. Kød i lange baner, fed mad og sauerkraut.
Køkkenet bærer stadig præg af det østeuropæiske, som vi har smagt hele vejen op gennem Ungarn, Slovakiet og nu Polen.
Katharina, som lå under bordet, var vældig tilfreds med lækkerierne.
Vi kom ud af byen ved skumring og kørte ud til flodbreden, hvor vi skulle overnatte – men internettet var så ringe, at vi blev nødt til at køre videre.
Vi besluttede os for, at køre ind til centrum, men her var resultatet lige så langsomt.
Til sidst og presset af træthed kørte vi ud til en park i yderkanten af Wroclaw. Her var internettet stærkt og vi havde endda et rent toilet.
Vi finder vores overnatningsmuligheder via en app, der hedder park4night. Her indtaster brugerne de steder, hvor det er lovligt at overnatte og hvor de følte sig sikre.
Da der er så mange, der bruger appen, så møder vi tit andre wild-campere, der også overnatter.