En virkelig hyggelig dag nede på værkstedet, hvor vi fik skilt sidedøren og mirakuløst samlet den igen. Det nye hjul på døren er sat i og fungerer perfekt

Vi er stadig i Sønderborg. Her er vildt hyggeligt og vi har brug for at få lidt ro på. Efter marathon-besøg, så har vi oplevet og besøgt museer. I dag laver vi ingenting sammen inden turen går mod Tyskland.

Solen skinner og det er sommer – ej, det passer ikke. Der er 14 dage til juleaften og vi er på stranden. Hvor syret er det.

I dag gik vi om bag katedralen og væk fra den slagne vej – og her er virkelig smukt. Udsigten ud over Gironas gamle tage, bjergene i baggrunden og bag ved os tårner den store smukke katedral op.

Alex, Bo, Katharina og jeg gik en tur ned af de snævre gader, købte saltede mandler, druer og figner i den lille grønthandler og hyggede hele eftermiddagen.

Så stopper det! Bilens batteri er helt dødt og vi kan slet ikke starte bilen.. Jeg synes, at vi snart har taget vores del af ting, der skal repareres – men sådan er det nok, når man kun har råd til en ældre model.

Vi har fundet et helt fantastisk sted lige ned til havet og bjergene i baggrunden. Bølgerne laver hvidt skumbrus op af klipperne.

En stille morgen, som vi nød ved den smukke havn. Vi gik en tur langs landsbyen ud til forsamlingshuset, hvor der var små boder, der solgte lokale ting.

Jeg spurgte, hvad de levede af i Udkants-Tyskland – han svarede fra hånden-til-munden. At al industri var lukket ned og de ikke havde nogen arbejdspladser tilbage. Folk pendlede 150 km til Berlin hver dag.

Det er kun fordi, Niki har en aftale i Stirling i weekenden, at vi bliver i Skotland, selvom naturen viser tænder. Regnen vælter ned ad bjergsiderne, så det næsten ligner et helt gardin af vandfald. Vindstødende er voldsomme og betyder, at vi ikke kan have teltet åbent og dermed sidder vi alle klemt inde i bilen.