Efter en løbetur kørte vi videre mod vest. Endelig begyndte det eventyrlige landskab - småregn, dis og tusmørke gjorde naturen mystisk.
Stille regn og våd luft hele dagen. Efter arbejde løb Bo og jeg alligevel en tur – jeg fik løbet 6,5 km (jeg er meget stolt af mig selv).
Bruseren var en oplevelse med det gamle system, der især voldte udfordringer for ungerne. Kl. 17 var vi færdige med at arbejde, løbe, bade, vaske tøj og få strøm på, og vi var klar til at køre videre.
Indtil nu har jeg godt kunne se, at Skotland er smuk – men det har ikke helt levet op til mine forventninger. Men jeg skal love for, at turen skråt gennem Highlands ændrede mit syn.
Selvom det våde vejr lå tæt om bjergene om os – eller måske især derfor – var der en mystik og dramatisk skønhed over landskabet med søer og sorte floder, bjerge og vandfald.
Vi mødte en flok rensdyr, der længe stod og nedstirrede os.
Vi fandt en plads lige ned til stranden i den nordligste del – kirkegården og en golfplads på den ene siden og havet på den anden.
Vestkysten er meget mere imponerende!