En af de bedste ting ved vores nye livsstil er de stille rolige dejlige smukke morgener, hvor der er tid til langsomt at vågne.
Jeg vågner før vækkeuret ringer kl. 7.30 – indtil uret bimler, ligger jeg og nyder udsigten fra sengen.
Jeg får redt seng, så der er plads til, at ungerne kan stå op. Alex er klart nemmest at hive ud af den varme sovepose – Niki ligger og brummer i længere tid.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at pladsen er lidt begrænset – så der er ikke plads til, at vi alle kan løbe ud i køkkenet og lave morgenmad. Vi har derfor fundet en rytme, hvor jeg laver morgenmad til os alle mens ungerne langsomt vågner og Bo sidder og arbejder.
Ved en 9-tiden har vi fået børstet tænder og skolen begynder.