Vi har fundet en hyggelige parkeringsplads i skoven udenfor Barbete - stranden ligger lige nedenfor skrænten og vi kan høre bølgerne slå ind. Surferne kommer forbi, for at bedømme, hvor bølgerne bryder bedst.
Her er virkelig hyggeligt med vandrerstier og den smukkeste udsigt – 5-stjernet hotel med en 5-stjernet restaurant 😉
Jeg har længe kigget på alle de lækre kaktusfrugter, der er overalt. Lækre solmodne og lige til at plukke. Da jeg på min gåtur kom forbi et smukt eksemplar med modne frugter, besluttede jeg mig for at smage en.
Jeg studerede længe frugterne og de lange pigge på kaktussen og vurderede, at selve frugten var glat og fin, så hvis jeg bare kunne få frugten plukket uden at stikke mig på de lange torne, så ville det hele være fjong.
Langsomt og meget sikkert fik jeg placeret min tommel og pegefinger på den glatte overflade og plukket en kaktusfrugt – uden at stikke mig!
Hårene på frugten er samlet i små buketter, som virkede bløde, så jeg nippede dem af – de små bløde hår er forræderiske – de virker bløde, men sætter sig dybt ind i fingrene. Og jeg kunne ikke få dem af – jeg måtte bruge tænderne som pincet, hvilket resulterede i, at jeg havde pigge siddende i ganen og på den bløde del under tungen.
Lorte frugt – jeg smed den fra mig og den landede på en sten – det smukkeste saftigeste frugtkød sprang frem. Så jeg fik den smagt. Den farver alt rødt, der er sten, som ikke kan tygges og så er den hverken sød eller aromatisk. Meget neutral i smagen – og bestemt ikke besværet værd.
Det er helligdag og alt har lukket – så vi har bare hygget her på pladsen og nydt lange gåture. Bo har været ude at løbe. Sammen med Alex har vi fundet en vej gennem krat og stejle sand-stier ned til stranden – et lille eventyr.