Trommer og dans

Vi gik tilbage langs stranden og kunne høre den lokkende tromme oppe fra skrænten. Jeg håbede, at det var fra vores plads og at jeg ville kunne nå at danse lidt til trommernes lokkende rytmer.

Trommer og dans

Vi gik tilbage langs stranden og kunne høre den lokkende tromme oppe fra skrænten. Jeg håbede, at det var fra vores plads og at jeg ville kunne nå at danse lidt til trommernes lokkende rytmer.

Alex, Bo og jeg var på vej hjem fra en hyggelig gåtur ind til landsbyen. Vi kunne høre trommerne på afstand og mine fødder var allerede begyndt at danse i takt. Men der var stadig et pænt stykke vej hjem nede fra stranden og op gennem skoven til den plads, som vi havde parkeret på – og det var ikke engang sikkert, at det var på vores plads, de spillede.

Heldigvis var det lige foran vores bil, at de stod i en cirkel og spillede. Niki, der var blevet tilbage for at tegne, havde haft den blandede fornøjelse af trommerne i flere timer – især da de varmede op og øvede individuelt, havde det været noget larm, at lytte til. Men da vi kom tilbage, spillede de sammen og det lød fantastisk.

De kommer åbenbart et par gange om ugen for at øve her på pladsen. Det er deres øvelokale isoleret og med udsigt ud over havet. De spiller normalt til bryllupper og byfester og er i den forbindelse klædt på med traditionelle dragter.

Relaterede blogposts