Latter hele dagen

Latter fra morgenstunden- som fortsatte gennem hele dagen. Vinterbadningsgruppen ved Vejlefjord starter ikke kun dagen med et koldt gys, men med så meget latter, at latteryoga vil blive flov.

Latter hele dagen

Latter fra morgenstunden- som fortsatte gennem hele dagen. Vinterbadningsgruppen ved Vejlefjord starter ikke kun dagen med et koldt gys, men med så meget latter, at latteryoga vil blive flov.

Jeg mødtes med Dorthe ved 8-tiden og sammen kørte vi ud til Bredballe. Dorthe vinterbader næste hver dag. Af en eller anden grund havde jeg glemt, at vi bader nøgen, så jeg var lettet over, at ungerne meldte fra i sidste øjeblik. De ville være flove over at se alle de grinende nøgne mennesker springe rundt i fjorden – men det havde været endnu værre, at se på mig 😉

Bagefter kørte vi hjem til Dorthes nye hjem i kolonihavehuset – det er helt fantastisk. Tiny House og så meget hygge. Der var alt – på nær et fjernsyn! Et fuldstændigt fantastisk hjem. Haven er kæmpe og ukrudtet vokser lige så hurtigt som de smukke blomster. Vi brugte et par timer på at gøre et af bedene rent. Snakkede, snakkede og snakkede. Det er fantastisk, som tiden er stået stille mens vi har været adskilt og når vi mødes, så er det som om vi så hinanden i går. Som altid smuldrer tiden – og inden vi nåede halvdelen af de ting, som vi gerne ville have nået, så kom Bo og ungerne for at få en rundvisning, en kop kaffe og rababerkage.

Bagefter kørte vi op til Anette og Bjarne i Harlev lige uden for Århus. Vi kender dem fra Bulgarien, hvor de har et sommerhus tæt på os – og gennem årene er de blevet ungernes reservebedsteforældre – en title, som de har gjort sig fortjent til.

En skøn gåtur og lækker middag, hvor tallerknerne blev slikket rene og Anette blev nødt til at supplere op med en pakke tuc og en kurv boller – igen latter og hygge hele aftenen. Det var kun fordi vi var ved at falde ned af stolen af træthed, at vi brød op og kørte mod Moesgaard Museum.

Relaterede blogposts