Besøg på HTX Lillebælt

Kender du det, når ALT går op i en højere enhed og man har følelsen af, at det er fordi universet vil fortælle dig, at det her er ‘ment to be’.

Det var den oplevelse vi fik på HTX Lillebælt i går. Alex og jeg var taget på besøg, for at finde ud af, om det er den rigtige uddannelse for ham. Vores første indtryk var, at det lå meget langt ude og lidt ensomt i industrikvarteret.

Men da vi kom indenfor og mødte menneskene var oplevelsen virkelig fantastisk. Mit første møde med dem var for et halvt år siden, hvor jeg ringede og snakkede med studievejlederen Susanne. Hun var oprigtig interesseret i Alexander og ville glæde sig til at byde ham velkommen. Det var på grund af Susannes imødekommenhed, at det præcist var HTX Lillebælt vi besøgte.

Vi var ankommet 1,5 time før vores møde. Bo skulle til et andet møde i den anden ende af byen, så Alex og jeg var gået tidligere mod skolen. Det gav os lidt tid til at gå på oplevelse på skolen inden vores møde. Vi endte inde i den nye afdeling, hvor HTX hører til. Her satte vi os i en af de spritnye gruppearbejds-øer. Efter kort tid kom matematiklæreren forbi og bød os på en kop kaffe. Han tog sig tid og hyggede med os og stod og fortalte om de forskellige lærere og hvordan skolereformene havde påvirket undervisningen generelt i Danmark. Han var selv ingeniøruddannet – og ham der styrrede innovations-linjen var arkitekt og vant til at tegne og udvikle.

Studievejlederen var mega sød og inviterede Alex til at komme til brobygning selvom han ikke er forbundet med en dansk folkeskole. Det betyder, at han kan komme på besøg et par dage og deltage i undervisningen. Hun viste os rundt i alle lokalerne og fortalte, hvordan undervisningen var bygget op.

Alle lokalerne var super lækre og fysik, kemi og biologilokalerne var fyldt med eksperimenter, hvilket Alex ikke er vant til. På 3. år laver de et afslutningsprojekt på tværs af fagene og der var et stort værksted med store maskiner. Der var mulighed for at bruge alle værksteder i den tekniske skole.

Bagefter tog vi over på skolehjemmet – i første omgang virkede det tomt og alle var ‘gamle’ i forhold til Alex. Dem jeg snakkede med boede der kun 2-5 uger. Men i løbet af eftermiddagen og da den ansvarlige mødte ind kl. 16 var der pludselig liv og så meget hygge og glæde. Og den ansvarlige var en fuldstændig fantastisk kvinde. Der var hende og 4 andre, der skiftes til at tage vagter. Og det lød til, at de alle var lige cool.

Mens vi sad og snakkede med Mette, den ansvarlige, kom nogle af de ældre elever forbi og små drillede Alex og tog ham allerede under vingerne. Det var meget rørende at se på. Mette fortalte, at flere elever kaldte hende for ‘mor’ og det var tit, at hun tog en lille gruppe med på tur. Og hun lagde altid ører til, når de havde brug for at snakke om skole, kærester, problemer og glæder.

Vi blev på skolen og spiste sammen med eleverne.

Så ud over, at skolen ligger et lidt skod sted udenfor Erritsø i et industrikvarter tæt på motorvejen, så var alt andet helt perfekt.

Mette sagde, at alle butikkerne i nærheden var meget interesserede i at få ung-arbejdere.

Det var en virkelig god oplevelse