Efter Moesgaard Museum kan alle andre museer godt pakke sammen. Det var fuldstændig fantastisk!
Hvad fanden gør man af hunden, når solen skinner fra en skyfri himmel og der ikke er en tunnel af træer, som man kan køre bilen ind? Vagterne var ekstremt søde og imødekomne. Selvfølgelig må man ikke tage hunden med ind – det ender jo bare med, at den går ind i udstillingen og begynder at gnave af alle de knogler, der ligger i alle udstillingerne. Men han viste os et sted, hvor vi kunne parkere hunden i skyggen med vand- og madskålen, og så gik vi ud en gang i timen og luftede den. Normalt derhjemme ligger den og sover tungt hele formiddagen, så det ender nok med, at den får stress af at skulle gå så ofte 😉
Selve udstillingen var fuldstændig fantastisk. Interactive udstillinger, leg, videoer, fortællinger, historier og smukke, interessante opstillinger. Det er skarpe hjerner med hjerte og sjæl – og en god portion humor, der har udviklet udstillingen.
Pga hunden gik vi ind og ud og holdte pauser udenfor – alligevel var vi fuldstændig bombet af indtryk ved 18-tiden. Bo valgte at gå ud til Katharina mens jeg afsluttede de sidste 2 perioder sammen med Niki og Alex. I VR-udstillingen (virtual reality) blev vi alle vækket, da jeg hylede op, fordi jeg troede, at jeg fik en sten i hovedet – ha, ha VR virker, som det skal!
Efter en skøn dag ville Bo gerne vise ungerne den smukke natur omkrig Gudenåen. Det var dog en kæmpe fejl at starte med at køre mod ukendte områder beliggende ude i nowhere. Vi ankom først ved solnedgang og det viste sig, at der ikke var nok dækning. Efter lidt køreren frem og tilbage endte vi Silkeborg.