Vi skulle væk fra Portimao og turisthotellerne. Og Bo var ikke til hiking og klipper - hans brystkasse gjorde ondt og sårene på håndfladerne væskede stadig lidt.
Så vi valgte at køre videre mod Lagos. En af de oprindelige hvidvaskede byer, der ikke er overrendt af turister.
Vi var løbet tør for gas, så på vej mod Lagos fandt vi et sted, hvor vi kunne få byttet vores flaske – så nemt i forhold til vores føljeton i Spanien.
Men blæsten var iskold (tja, 12 grader er nok ikke kold i forhold til danske forhold) og byen var ikke så charmerende. Vi fandt en cafe med glutenfri kage og kaffe med mandelmælk, så vi slog os ned ved siden af et varmeapparat.
Vi kørte videre ud mod Luz, hvor vi kunne overnatte. Men det var blæst op og koldt. Et dybt suk… og et hurtigt valg. Vi ville ‘hjem’ til vores lille paradis, hvor vi havde været de sidste mange dage.
Det endte med en lækker kartoffelsuppe mellem busk og krat på kanten til det store hav og den lille strand lige ved siden af os. Vi nyder at være et sted i længere tid – og det her føles som vores midlertidige hjem.