Mødte danskerne om eftermiddagen

Jeg har ikke savnet at være sammen med danskere. Men for en uge siden lavede jeg alligevel et opslag i van-life-facebook-gruppen om der var nogle danskere ved Algarve eller familier med teenagere og hjemmeundervisning. Der var desværre ingen respons.

Mødte danskerne om eftermiddagen

Jeg har ikke savnet at være sammen med danskere. Men for en uge siden lavede jeg alligevel et opslag i van-life-facebook-gruppen om der var nogle danskere ved Algarve eller familier med teenagere og hjemmeundervisning. Der var desværre ingen respons.

Da vi efter arbejde og skole ville gå en tur så vi en dansk bil – Bo blev helt begejstret og pludselig fik jeg følelsen af, at det var vigtigt for os at finde dem. Da jeg så en mor og et barn foran mig råbte jeg ‘er i danskere?’ – og helt ærligt – hvis der var nogen, der havde råbt det efter mig, så ville jeg være smuttet. Men jeg kunne ikke lade være. Jeg havde følelsen af, det de ikke måtte smutte fra os.

Da vi lidt længere henne kom i snak med dem viste det sig, at de har kørt rundt i europa i 1,5 år og unschool’et ungerne. Der er 3 vidunderlige veltalende unger i alderen 7-14.

Vi stod i vinden på et af de smukke stenbuer, som Algarvekysten er så kendt for og snakkede og snakkede. Til sidst inviterede Cecilie os hjem til deres lejede hus for at spise sammen med dem.

Det hele flyder så nemt og ungerne hygger sig sammen. Endelig nogle unge mennesker, der vil spille brætspil og lytter til eventyrbøger. Unge, der ligesom Niki og Alex, er danskere med et tvist. Der er vokset op på en anderledes måde og på samme tid passer ind og ikke helt passer ind.

Og vi voksne sludre løs, som om vi altid har kendt hinanden. Der er så mange ligheder mellem vores værdier og livsanskuelse. Det er som at kigge sig selv i et spejl.

Oftest er det mig der snakker, styrer og fortæller om min livsstil. Men for en gang skyld har jeg mødt en, der når at snakke før mig. Og når Cecilie siger noget, så er det ‘min sætning‘, der aldrig helt nåede at blive formuleret og formet af mine læber.

Vi snakkede hele aftenen med dem og deres venner, der var på besøg fra det kolde København. De københavnske venner Trine og Brian og deres kønne dejlige unger samt vores nye venner Cecilie og Jesper og deres fantastiske børn Fjord, Storm og Silke. De har alle taget et aktivt valg om unschooling. Det er så spændende at høre på og blive inspireret af.

Jeg sender et ønske ud i universet og det svarer med mig at placere os på en strand med præcist det jeg bad om – danskere, hjemmeundervisere og teenagere. Et perfekt match.

Relaterede blogposts