Et grimt løb ved motorvejen

Jeg er vild med at tage til de forskellige løb. Det er ikke så meget selve løbet – men mere glæden ved at være sammen og de smukke omgivelser. Men dette løb var direkte grimt. Motorvej og ildelugtende lodsepladslignende mark indgik i deres koncept.

Et af den ting der gør, at jeg elsker at tage med Bo til løb er, at vi får set de smukke steder, der ikke står beskrevet i guidebøgerne. Vi kommer ind og bliver en del af lokalbefolkningen og får et indblik i livet.

Samtidig bliver vi alle glade i låget af stemningen, endofinerne og glædeshormonerne, som bliver frigivet under og efter løbet.

Dette løb startede parallelt med en motorvej på den ene side og en brakmark på den anden. Under løbet blev vi ledt ud gennem normale marker kryddert med en stinkende mark med rådne grøntsager og en bilkirkegård. Det spanske overføldighedshorn af lækkerier, når man er kommet i mål var reduceret til en flaske vand – jeg tog mig den frihed og stjal en vand til Katharina.

Børneløbet, som Alex skulle deltage i, foregik i skolegården i boligkvarteret på den anden side af motorvejen. Skolegården var proppet med børn fra 4-års alderen og op. Larm og kaos boblede omkring os.

Samtidig var vi alle dødtrætte. På grund af tidszone-skift mellem Portugal og Spanien, var vi kommet lidt senere i seng og skulle øv-tidligt op for at nå at få morgenmad og være klar til at løbe.

Det lyder som opskriften på en katastrofe – men vi endte med at hygge os!

Vi er heldigvis gode til at fokusere på de fede ting – så selvom det ikke var drømme-løbet, så hyggede vi os og nød solen, som tittede frem fra skyerne og tryllede 22 dejlige varmegrader.

Om eftermiddagen kørte vi til Anteguera, hvor planen er at hike El Torcal i morgen.