Vi kunne vride vores tøj efter gåturen

Bo havde fundet ud af, at efter kl. 19 ville regnen stoppe - så vi tog vores regnjakker på og gik ned efter fredagsslik. Æv, vejrguden har ikke læst vejrudsigten - eller også har han drukket for meget vin til fredagsmiddagen...

Vi kunne vride vores tøj efter gåturen

Bo havde fundet ud af, at efter kl. 19 ville regnen stoppe – så vi tog vores regnjakker på og gik ned efter fredagsslik. Æv, vejrguden har ikke læst vejrudsigten – eller også har han drukket for meget vin til fredagsmiddagen…

Det har regnet hele dagen og vi har været indendørs. Alt er dampet og vådt. Vi har sat varme på og hygget os.

Bo har trods regnen været ude at løbe en tur – og hans facebook opslag er ikke blevet så instagramable, som de normalt er. Gråvejr og store regndråber.

Det har været en rolig tur gennem villakvarteret, hvor hundene er holdt indendørs i regnen.

Vi har mad nok i camperen, men vi har ikke købt fredagsslik. Jeg kender min familien nok til at vide, at hvis der ligger en pose vingummier i kassen, så ligger den og skriger så højt, at Bo til sidst ikke kan overhøre den og simplethen bliver nødt til at spise den. Det er især efter en lang løbetur, at han har problemer med at styre sin sukkertrang. Løsningen er aldrig at have slik liggende.

Når regnen regner oppe på taget, så har regnen slet ikke opdaget, at……

Så selvom det stadig var lidt gråvejr, så tog vi vores regnjakker på og traskede ned til Aldi. Vejrudsigten havde lovet opholdsvejr efter kl. 19, så det vi begav os ud i det, som vi troede, var dagens allersidste regndråber.

På vej tilbage åbnede himlen sig og selv med regnjakker bliver vi fuldstændig gennemblødte. Regnen skvulpede i vores sko og mine leggings kunne vrides. Katharina var så våde, som hvis hun var sprunget i en sø – og dem der har hund ved, hvor meget en våd hund lugter.

Bo gik og skumlede og var dybt frustreret og irriteret over, at alt var så vådt og vi ikke havde mulighed for at tørre noget i vores lille bil.

Vi kom tilbage til en bil, der var fuldstændig bombet. Alle havde efterladt det, som de havde siddet med inden vi gik og opvasken fra både morgenmaden og frokosten stod spredt ud over det hele. Så hund, unger og mig ind på toilettet med opvasken og så stod vi ellers der og frøs indtil Bo havde fået ryddet camperen og sat varme på.

Da han opdagede at hans løbesko (begge var blevet gennemblødt i dag) tørrede hurtigt foran varmeren, så begyndte det gode humør langsom at vende tilbage. Og da salaten med mango og tun stod klar på bordet, så var Bo heldigvis sig selv igen.

Niki sad resten af aftenen på en skammel ude i toilethuset og tegnede videre – det var det eneste sted, der var plads til han kunstneriske udfoldelser.

Relaterede blogposts