For dig der ikke ved, hvad en 'runaway truck ramp' er, så er det en nød-bane på motorvejen for lastbiler, der i bjergene får så varme bremsere, at de ikke kan stoppe.
For dig der ikke ved, hvad en ‘runaway truck ramp‘ er, så er det en nød-bane på motorvejen for lastbiler, der i bjergene får så varme bremsere, at de ikke kan stoppe. Der er derfor indrettet nogle små veje – enten, hvor de går opad og naturligt stopper lastbilen – eller som her, en dyb grusgrav, der gør, at lastbilen synker dybt ned og ikke længere kan køre.
Vi forsøgte at komme fri med en måtter, som vi har fået af far. Men bilen er så tung, at den bare gravede måtterne dybere og dybere ned. Til sidst måtte vi opgive. Vi gravede os bare mere og mere fast. Vi ringede til vores forsikringsselskab for at få en bil herud, der kunne trække os fri.
Mens vi sad og ventede på, at vores forsikringsselskab skulle ringe tilbage, var der flere biler, der havde dyttet af os og pludselig stod politiet der. De smilede af os og sagde, at der tit stod bilen i den her grusgrav – men normalt er de ikke så tunge, som vores Baba Rojo.
Politiet rullede ærmerne op og så gik vi igang med at skubbe 3,5tons gennem gruset.
Sammen med politiet, som tydeligvis havde erfaring med at få biler ud af denne grusgrav fik vi kæmpet bilen ud. Skovl, måtter og råstyrke. Den ene politibetjent var helt rød i hovedet af at løfte forhjulet, mens vi andre skubbede – ja, du læste rigtigt – han løftede den side, der havde gravet sig dybest ned. Vildt!
Det er første gang, jeg har highfivet en politibetjent i tjeneste.
Følelsen af succes var stor og latteren boblede – løbende på vej hen til bilen, nåede jeg lige at give den stærke politimand en highfive 🙂
Vores forsikringsselskab ringer tilbage og siger, at vi ikke er dækket med vejhjælp – say what?
Vi har betalt for en forsikring, som ikke dækker det de kalder breakdown. Der er kasko og ansvar, så alt under ‘skade’ er dækket ind. Men fordi bilen er ældre end 12 år, så vil de ikke dække vejhjælp.
Det synes jeg nu nok, at de burde have fortalt mig, da jeg tegnede forsikringen og de havde fået udspecificeret, at vi skulle køre rundt i Europa et år!
Det var heldigt, at politiet kom forbi og hjalp os fri.
Nu må vi finde et forsikringsselskab, der vil dække os – og så flytter vi vores forsikringer over til dem, når vi skal have fornyet vores forsikringer.
Da politiet var kørt, begyndte vi stille og roligt at trille hen mod afkørslen (som vi holdt i). Hjulene peb og skreg og motoren havde lige hoppet så meget, at Bo sagde, at det var som at køre ind i en mur.
Efter at have ryddet op i bilen, trillede vi op i en landsby og fandt et lille sted, hvor vi kunne holde for natten.
I morgen tager vi ind til Mercedes og får tjekket bilen.