Efter en løbetur kørte vi videre mod vest. Endelig begyndte det eventyrlige landskab – småregn, dis og tusmørke gjorde naturen mystisk.

Det er ikke holdbart at parkere inde i byen. Der er alt for meget uro og der er intet toilet. Vi har fundet et sted lidt uden for Edinburgh ved et skisportssted, som har åbent hele året rundt.

Krise – der er ingen internet nogen steder. Vi kom helt ind til Inverness, men selv der var internettet ustabilt.

Tja, Niki var helst blevet i Skotland. Men jeg synes nu, at det er rigtig dejligt at være samlet igen. De havde givet ham den mest fantastiske og mindesværdige jul og nytårsaften.

Vi har fundet os til rette i et lille gult hus med den smukkest udsigt ud over det græske øhav. Ude i horisonten stikker en lille ø op af havet, Elafonisos. Solen går ned lige bag ved øen og sender klare røde farvetoner ud over byen.

Der er ro på, solen skinner, køleskabet er fyldt op, der er vand i tanken, internettet er hurtigt og gasflasken er fuld. Vi holder midt i naturen ved en flod og solen skinner – fik jeg fortalt det?

Indtil nu har vi været aktive sammen og forsøgt at tilpasse os hinanden og lære hinanden at kende. I dag er mere stille og rolig. Alle ungerne laver lektier og hygger sig. Bo har trukket sig ind på værelset sammen med Niki og jeg skal ud at handle og købe hundemad.

Det er lige til at overkomme økonomisk, når det kun koster 60 kr at overnatte på en campingplads inkl. strøm. Los Olivos Camping Park.

De spanske byer er ucharmerende i yderområderne (ligesom Plovdiv), men når man kommer ind i centrum, så er der de mest fantastiske historiske bygninger. I Burgos har de den eneste *UNESCO katedral.

Vi kørte videre til Cottbus, en by mellem grænsen til Polen og Berlin. Her skulle efter sigende være en smuk altmarkt – gammel by.