Ermita er en kirke ude i skoven. Her er altid roligt og masser af plads. Her var der både vand og løberuter, så alt var fjong.
En lille gåtur nede ved stranden, inden vi kørte hjem til Conrads og hyggede.
Vi havde delt os. Bo og Alex besøgte Eiffeltårnet og Niki og jeg besøgte Louvre. Jeg klatrede op i Eiffeltårnet for 20 år siden sammen med min veninde Tina og Niki ville allerhelst besøge Louvre.
Med lidt omrokeringer nåede jeg det hele – og helt uden stress.
En stille morgen, som vi nød ved den smukke havn. Vi gik en tur langs landsbyen ud til forsamlingshuset, hvor der var små boder, der solgte lokale ting.
Bo og jeg er ikke i tvivl. Det er ikke fordi vi kender vejen og fremtiden står lysende klar. Men vi ved, hvad vi ikke ønsker og vi ved, hvad der gør os glade i præcist dette øjeblik.
Her er lidt koldere end jeg havde forestillet mig. Så sommertøjet er pakket langt væk. Jeg skal have købt noget skønt, farverigt, feminint og varmt tøj.
Latter fra morgenstunden- som fortsatte gennem hele dagen. Vinterbadningsgruppen ved Vejlefjord starter ikke kun dagen med et koldt gys, men med så meget latter, at latteryoga vil blive flov.
Hvor er det dejligt, at alt er så fleksibelt. Det var meningen, at vi ville ud og opleve Gibraltar og La Linea de la Conception – men vi endte med at have de mest fantastiske samtaler med ungerne og tiden fløj.
Det var blevet sent og den helt specielle gylden farve, der falder hen over landskabet og giver et eventyragtigt skær inden tusmørket falder på, var allerede begyndt.
Så fik vi lavet vores gas – og det fejrede vi med en kop velfortjent varm kaffe.
Vi havde ellers besluttet os for, at vi ville ind til Cordoba igen og besøge Mezquita-Katedralen – og jeg havde glædet mig. Men da arbejdsdagen var omme, var vi blevet lidt lunkne og gad ikke rigtigt.
Jeg troede, at der ville være mange flere billeder at vælge imellem, når drengene kom til – men nej, ligesom os ‘glemmer’ de at tage billeder – så sorry. Hvis du vil følge med, så bliver det med ord og ikke billeder!