Ermita er en kirke ude i skoven. Her er altid roligt og masser af plads. Her var der både vand og løberuter, så alt var fjong.
En lille gåtur nede ved stranden, inden vi kørte hjem til Conrads og hyggede.
Vi havde delt os. Bo og Alex besøgte Eiffeltårnet og Niki og jeg besøgte Louvre. Jeg klatrede op i Eiffeltårnet for 20 år siden sammen med min veninde Tina og Niki ville allerhelst besøge Louvre.
Med lidt omrokeringer nåede jeg det hele – og helt uden stress.
En stille morgen, som vi nød ved den smukke havn. Vi gik en tur langs landsbyen ud til forsamlingshuset, hvor der var små boder, der solgte lokale ting.
I går var det 1,3 km – i dag er det 1,8 km gennem små snævre gader og trapper i en bjerglandsby. Så det er ikke nemme kilometer.
Vi havde besluttet os for, at holde stop i byen Eger i det nord-østlige Ungarn – der er ikke så mange dage, til løbet i Polen begynder og vi bevæger os ikke så hurtigt gennem landsskabet.
Hiking tur op til North Face af Ben Nevis. Op gennem skoven via stejle stier og derefter over heden, hvor Hagrids hytte (Harry Potter) lå og hvor nogle af scenerne til Azkaban fængslet er filmet.
Efter arbejde kørte vi ind til Iverness, hvor der igen var happy hour i svømmehallen.
Vi sov på parkeringspladsen. Og hvem kunne have vidst, at lørdag den 28. marts var vores sidste dag med fri bevægelighed.
Det var dejligt at være sammen som familie igen – at knuse og kramme ungerne – selvfølgelig sådan lidt hårdt og for sjovt, så kærligheden bliver pakket ind i latter, og vores teenagere bedre kan være acceptere at modtage og give de kram, som vi alle savner.
Vi har parkeret camperen på stranden lige ved Gibraltar – en engelsk koloni og kongedømme. Det er massiv klippe, der stikker 600-700 meter op og ligger på en tange ud i Gibraltarstrædet.
Så stopper det! Bilens batteri er helt dødt og vi kan slet ikke starte bilen.. Jeg synes, at vi snart har taget vores del af ting, der skal repareres – men sådan er det nok, når man kun har råd til en ældre model.
Dagen startede med høj puls og træning – vi skubbede og skubbede og skubbede den 3,5tons tunge bil op ad græsset, ud på vejen og hen til en lille bakken, hvor bilen kunne få nok fart på, til at Bo kunne kickstarte den.
Turen ud langs kysten var meget smuk – til venstre en stejl klippevæg og til højre en ligeså stejl klippevæg ned mod havet. Kaktusser voksede op langs klipperne. Solen skinnede og himlen og vandet gik næste ud i et.