Ermita er en kirke ude i skoven. Her er altid roligt og masser af plads. Her var der både vand og løberuter, så alt var fjong.
En lille gåtur nede ved stranden, inden vi kørte hjem til Conrads og hyggede.
Vi havde delt os. Bo og Alex besøgte Eiffeltårnet og Niki og jeg besøgte Louvre. Jeg klatrede op i Eiffeltårnet for 20 år siden sammen med min veninde Tina og Niki ville allerhelst besøge Louvre.
En stille morgen, som vi nød ved den smukke havn. Vi gik en tur langs landsbyen ud til forsamlingshuset, hvor der var små boder, der solgte lokale ting.
Vi skal videre. Bo er ved at brænde sammen og har brug for at isolere sig og komme ud at deltage i et løb igen.
Jeg er vild med at tage til de forskellige løb. Det er ikke så meget selve løbet – men mere glæden ved at være sammen og de smukke omgivelser. Men dette løb var direkte grimt. Motorvej og ildelugtende lodsepladslignende mark indgik i deres koncept.
Vi var landet lige i starten af en længere hikingrute op gennem bjergene. I løbet af formiddagen kom der adskillige mennesker, der kom ud for at nyde juledagene på en aktiv måde. Der var mountainbikere, løbere, hundeluftere og familier med småbørn og bedsteforældre.
Indtil nu har vi været aktive sammen og forsøgt at tilpasse os hinanden og lære hinanden at kende. I dag er mere stille og rolig. Alle ungerne laver lektier og hygger sig. Bo har trukket sig ind på værelset sammen med Niki og jeg skal ud at handle og købe hundemad.
Overskyet betyder, at der ikke bliver lavet strøm nok til at vi kan arbejde og gå i skole. Efter morgenmaden kørte vi derfor ned til en campingplads.
Dagen startede med høj puls og træning – vi skubbede og skubbede og skubbede den 3,5tons tunge bil op ad græsset, ud på vejen og hen til en lille bakken, hvor bilen kunne få nok fart på, til at Bo kunne kickstarte den.
Vi var kørt til Antequiera fordi vi ville op og vandre på El Torcal. Der var så mange besøgende, at vi skulle parkere nedenfor bjerget og så køre op med en shuttlebus.
Vi er dybt taknemmelige over, at vi bare kan komme og nasse på alle – vi har afprøvet diverse vaskemaskiner og blevet maks forkælet alle steder vi er kommet hen. Det er fantastisk at møde den velkomst.
Jeg har fødselsdag på torsdag og vil gerne fejre den sammen med vores nye venner i Mon La Bassa uden for Barcelona. Så vi presser den lidt og kører videre.
Det kan godt være, at Van Gogh i raseri skar sit øre af, men han fik også næsten vores fødder til at falde af. 4 etager med billeder, billeder og atter billeder.