Indtil nu har vi været aktive sammen og forsøgt at tilpasse os hinanden og lære hinanden at kende. I dag er mere stille og rolig. Alle ungerne laver lektier og hygger sig. Bo har trukket sig ind på værelset sammen med Niki og jeg skal ud at handle og købe hundemad.

Det kan godt være, at Van Gogh i raseri skar sit øre af, men han fik også næsten vores fødder til at falde af. 4 etager med billeder, billeder og atter billeder.

Vi havde tilmeldt os et nytårsløb i Torremolinos, en landsby ved Solkysten, 12 km udenfor Malaga. Så vi vendte ned mod det pulserende liv igen.

Hvor mange bøger kan man nå at læse på en dag? 2 halve – hvor er det dumt, at begynde på nummer 2, når nummer 1 ikke er færdig endnu, men jeg skulle bare lige se, om den var værd at læse….

Mormor og jeg trængte til at komme væk fra byen. Der er ingen af os, der er storbysmennesker. Vi kørte ud langs kysten og fandt en lille strand. Solen skinner, her er 24 grader og der er palmer og små restauranter, der griller frisk fisk på stranden.

La Linea de la Conception er en hyggelig lille hvidkalket landsby på grænsen til Gibraltar. Vi løb lige ved siden af grænsen og landingsbanen og ud langs stranden.

Det var med blandede følelser, at Niki tog hjem til Holly. Han var glad, fordi han havde fået en halv dag mere med hende – og samtidig ked af det, fordi de skulle sige på gensyn.

Overskyet betyder, at der ikke bliver lavet strøm nok til at vi kan arbejde og gå i skole. Efter morgenmaden kørte vi derfor ned til en campingplads.

Hjemmeundervisningen går over alt forventning. Matematikundervisningen var den hyggeligste undervisningstime, vi endnu har haft.

Det er nok den hyggeligste og et af de mest atmosfærefyldte landsbyer vi har besøgt. De små stejle gader med hvide huse emmer af historie, gamle kirker, nonneklostre, porte, et slot og en slotsmur.