Vi har fundet en lille hyggelig vig med det klareste vand, Ammoussa Beach. Vi er helt alene og den lille restaurant er ved at lukke ned for i år.

Mormor og jeg trængte til at komme væk fra byen. Der er ingen af os, der er storbysmennesker. Vi kørte ud langs kysten og fandt en lille strand. Solen skinner, her er 24 grader og der er palmer og små restauranter, der griller frisk fisk på stranden.

Vi sov på parkeringspladsen. Og hvem kunne have vidst, at lørdag den 28. marts var vores sidste dag med fri bevægelighed.

Okay, det er et seriøst trail-løb i bjergene – selv de helt små unger blev sendt ud på en teknisk svær 4km – og samtidig blæste det stadig seriøst – så meget, at jeg var ved at miste fodfæstet flere gange oppe på toppen. Jeg tør slet ikke tænke på de små spinkle 8-årige, der var blevet sendt alene derop på toppen!

Jeg har ikke savnet at være sammen med danskere. Men for en uge siden lavede jeg alligevel et opslag i van-life-facebook-gruppen om der var nogle danskere ved Algarve eller familier med teenagere og hjemmeundervisning. Der var desværre ingen respons.

Så fik vi lavet vores gas – og det fejrede vi med en kop velfortjent varm kaffe.

Vi kørte videre til Cottbus, en by mellem grænsen til Polen og Berlin. Her skulle efter sigende være en smuk altmarkt – gammel by.

En virkelig hyggelig dag nede på værkstedet, hvor vi fik skilt sidedøren og mirakuløst samlet den igen. Det nye hjul på døren er sat i og fungerer perfekt

Vi havde fundet et lokalt løb, hvor vi alle kunne være med. Bo på 15k og ungerne og jeg på 5k. Niki blev nummer 3 i sin gruppe og Bo blev nummer 3 i gruppen for de modne mænd.