Regn, regn og atter regn. Det er ikke altid lige chamerende at være camper-man.

Tja, Niki var helst blevet i Skotland. Men jeg synes nu, at det er rigtig dejligt at være samlet igen. De havde givet ham den mest fantastiske og mindesværdige jul og nytårsaften.

Et varmt bad en gave, der går helt ind og giver et mentalt velbehag som ikke kan beskrives. Det er en essentiel nydelse, at lade det varme vand flyde ned over hovedet.

Jeg kom afsted og ca. 1 km ude satte jeg mig på en stenmur under de gamle oliventræer og mediterede – det var helt fantastisk dejligt at sidde i solen og stilheden.

Bo var spændt som en fjeder – han kunne næsten ikke være i sit gode skin. Det er hans første rigtige ultraløb i bjergene 48 km med 2600 højdemeter.

Overskyet betyder, at der ikke bliver lavet strøm nok til at vi kan arbejde og gå i skole. Efter morgenmaden kørte vi derfor ned til en campingplads.

Sidste dag med Cecilie, Jesper og deres skønne unger. Vi skal videre ind i bjergene, hvor der på søndag er et trailløb, der forhåbentlig vil være 1000 gange bedre end det løb vi deltog i sidste weekend i Sevilla.

Vi sov på parkeringspladsen. Og hvem kunne have vidst, at lørdag den 28. marts var vores sidste dag med fri bevægelighed.

Hamburg er meget hyggeligere, end jeg havde forventet. Centrum med søerne og kanaler overalt. Den gamle bydel er storslået.

Det er nok den hyggeligste og et af de mest atmosfærefyldte landsbyer vi har besøgt. De små stejle gader med hvide huse emmer af historie, gamle kirker, nonneklostre, porte, et slot og en slotsmur.