Borgbyen Toledo

Der er historie overalt. De snævre brostensgader, der fører til små torve, baggårde, kirker, pladser, universiteter, trapper, porte - en total labyrint. Det er nemt at fornemme historiens vingesus.

Borgbyen Toledo

Toledos bymure, borg, kirker og gamle by står højt over landsskabet – det er et imponerende syn, når man nærmer sig byen.

Bo og Alex skal løbe her på søndag, så vi har et par dage til sightseeing. De park4nights der er ved byen ligger på store parkeringspladser uden toiletmuligheder, så vi kører lidt udenfor for at se, om vi kan finde et mere hyggelig sted. Kravet er dog, at der er stabilt internet, da Bo har en del vigtige møder.

Helt tilfældigt fandt vi et helt perfekt sted uden for en fodboldarena og med en mobilmast 50 m fra os – så internettet blev spyttet direkte ned i Bos computer – og sikkert også vores hjerneceller! 10km til Toledo, træer der giver læ, toilet ved fodboldarenaen.

Toledo med nøglehulsformede porte

Efter arbejde kørte vi ind til Toledo og parkerede udenfor bymuren, som er intakt. Det helt specielle ved byen er, at de originale nøglehulsporte stadig står 100%. Der er historie overalt. De snævre brostensgader, der kan få selv mig til at fare vild (og jeg har indbygget GPS), fører til små torve, baggårde, kirker, pladser, universiteter, trapper, porte – det er en total labyrint. Det er nemt at fornemme historiens vingesus – hvordan livet i de små gader her på indersiden af bymuren har foregået.

De nøglehulsformede porte er et Toledo-varetegn.

Marcipan og den lufttørrede Toledoskinke

Toledo er marcipanbyen, så der er små butikker med marcipan fra gulv til loft. Der er flere butikker, hvor man kan købe den lufttørrede Toledoskinke – 30€ for en lille pakke pålæg – så vi nøjes med at købe en sandwich til Bo og Alex og jeg fik et lille kræmmerhus med skinkestykker – sikkert rester fra skæremaskinen, som man alligevel betaler pænt meget for!

Toledostålet og rigdom

Ud over marcipan og skinke, så er der svær og rustninger overalt. Souvenir butikker og seriøse sværbutikker.

Det viser sig, at Toledo-stået er helt unikt og ekstremt stærkt. De fleste seriøse svær og samuraisvær er lavet med Toledostål – så her har vi årsagen til al den velstand og rigdom, som har skabt den imponerende by.

Relaterede blogposts