Indtil nu har vi været aktive sammen og forsøgt at tilpasse os hinanden og lære hinanden at kende. I dag er mere stille og rolig. Alle ungerne laver lektier og hygger sig. Bo har trukket sig ind på værelset sammen med Niki og jeg skal ud at handle og købe hundemad.

Løbet var ikke en konkurrence om, hvem der kom først – men hvem, der havde den cooleste udklædning! Vinderene var et par, der havde klædt sig ud som snegle.

Hvor er det dejligt, at vi alle søger forskellige ting – tænk, hvis alle ønskede at bo i naturen omgivet af ro og kvidrende fugle, så ville her være overrendt.

Skildpaddesøen var virkelig hyggelig, stille og smuk – og så ligger den en lille times tid fra Malaga, hvor vi i morgen skal hente mor, som kommer og fejrer før-jul med os og hente nøglen til den lejlighed, vi har lejet.

Vi startede vores rejse i Pylos – Bo og jeg havde været der tidligere på en cykeltur fra den campingplads, som vi havde lejet os ind på, da de store lockdown startede. Pylos er en lille havneby i det sydvestlige Peleponesse. Virkelig smuk beliggende.

Vi var landet lige i starten af en længere hikingrute op gennem bjergene. I løbet af formiddagen kom der adskillige mennesker, der kom ud for at nyde juledagene på en aktiv måde. Der var mountainbikere, løbere, hundeluftere og familier med småbørn og bedsteforældre.

Far Bo havde ikke forstået, at man selv skulle tage en chip, når man hentede nummeret – så derfor fik Niki ikke credit for sin flotte 3. plads. Hverken Bo, Niki eller Alex blev registreret, da de løb over målstregen.

Vi har fundet en lille musikbutik der sælger smukke ukulele’er. Bo har en drøm om at lære at spille på guitar – og ukulele kan godt gå for en god erstatning

La Linea de la Conception er en hyggelig lille hvidkalket landsby på grænsen til Gibraltar. Vi løb lige ved siden af grænsen og landingsbanen og ud langs stranden.

Selvom det er mega hyggeligt her hos Conrad på Mon La Bassa, så trænger vi også til noget Dudek-tid. Vi kører mod Valencia igen, hvor vi skal til et løb oppe i bjergene.