De spanske byer er ucharmerende i yderområderne (ligesom Plovdiv), men når man kommer ind i centrum, så er der de mest fantastiske historiske bygninger. I Burgos har de den eneste *UNESCO katedral.
*Det er ikke den eneste katedral i Spanien, der er UNESCO, men den eneste, der udelukkende er en katedral. De andre katedraler i Spanien med UNESCO er tilknyttet andre bygninger.
Vi kører stadig på Caminoen og Katedralen i Burgos er et af højdepunkterne. Her kan man få stempler og vandrestokke.
Koldfronten forfølger os. Og selvom vi holder os fra regnen, så var det stadig hundekoldt. 9 grader i Spanien – vi havde forestillet os mindst 15-20 dejlige solskinsgrader.
Men Burgos centrum var smuk og chamerende. Vi besøgte en lille hyggelig forretning med en gammeldags disk og skinker hærgede ned fra loftet. Bønner, linser, oste, honninger, kødpålæg, olier, kager og flasker og glas med ubestemmelige delikatesser. Det duftede på en gang tillokkende og samtidig af gammel ost og sure tæer.
På torvet tog vi ind på en cafe og med mit begrænset spanske bestilte vi kaffe, kakao og lokale kager.
Caminoen i sig selv er ikke specielt imponerende – jeg havde forestillet mig noget helt andet. Flere steder er stierne direkte ucharmerende og ligger lige ud til store veje. Bo og jeg har snakket om, at det er lige før at hærvejen er smukkere.
Men der er sikkert så meget, vi ikke forstår:
..følelsen af at være en del af noget større
..energien efter så mange mennesker, der har gået deres pilgrim
..anstrengelsen og lettelsen ved at ankomme til en lidt større by
..historiens vingesus
..og måske også det fantastiske ved at kunne fortælle, at man har gået Caminoen
..måske fører størstedelen af stierne gennem smukt landsskab og små chamerende landsbyer