Nye regler for brugen af mobiltelefoner

Ungerne skal have så meget ros for deres ideer og initiativ til brugen af mobiltelefonerne. Fra at telefonerne sad fast i deres hænder og hele deres liv foregik online, så er de kommet tilbage og nyder at være sammen med os og interesserer sig for de mennesker og historier vi møder.

Der var engang, hvor vi stolt fortalte alle, at vores børn var helt fantastiske til at styre deres telefontid. Sammenlignet med alle andre unge, så brugte de næsten ikke telefonen eller spillede hæmningsløst på computeren. Men jeg skal sandelig love for, at det har taget en drejning.

For Nicolas er hele sommerferien forsvundet ind i telefonen, hvor hans liv er kørt videre med vennerne i Bulgarien. Han har på ingen måde brugt tid med spil – men til gengæld har han været online med vennerne næsten 24/7 – ligget og skrevet til langt ud på natten.  Det har været en balancegang for os – for vi har ikke ville tage tiden med vennerne fra ham. Vores fælles rejse skal ikke være en straf.

For Alexander står den på spil og online historier – Percy Jackson. Han kravler ind i en virtuel verden, hvor vi ikke kan komme i kontakt med ham.

For begges vedkomne betyder det, at deres sommerferie er gået over hovedet på dem – og lige nu tager de ikke 100% del i oplevelserne

Bo og jeg har snakket om, hvordan katten vi griber det an og finder en balance, hvor der er plads til historier og venner – men hvor de også er nærværende og snakker med de folk vi møder (Nikis argument var, at han snakkede med folk fra hele verden hele tiden – så han var meget social). Vi har ikke fundet en løsning og har snakket med ungerne om det – men der er alligevel ikke sket ændringer.

Når nok er nok!

Idag blev det dog for meget. Jeg tilbød Niki at sidde forrest, så han kunne være med i samtalen og se det hele fra forsædet (vi skiftens til at sidde foran), men Niki ønskede ikke at sidde foran, for så kunne han ikke sidde at skrive med vennerne, som var vigtigere. Så istedet for fin kommunikation og samtale-opdragelse, så blev jeg sort/hvid og nægtede ham adgang til telefonen de næste 2 timer. Den unge herre blev så gal at han nægtede at tale til os.

Jeg havde forventet at situationen ville løbe over de næste mange uger – med en sur teenager.
Alex havde med det samme accepteret situationen og lagt telefonen fra sig – men for ham var det også kun underholdning, hvor for Niki var det venner og følelser.

Men allerede om eftermiddagen blev Niki god igen og stemningen blev fuldstændig fantastisk. Han havde lagt telefonen væk og var nærværende. Vi fik alle hans grin og det gode humør – som ellers udelukkende er tiltænkt hans venner. Vi legede, grinede, klatrede og hoppede på sten – fik jeg nævnt, at vi grinede – jep, det gjorde jeg vist. Men det var hans latter, som jeg blev allergladest for at genhøre.

Niki løste det selv

Niki havde selv tænkt over det og jeg tænker også, at han selv kunne mærke ændringen i vores indbyrdes humør og pingpong – så dagen efter viste han mig, at han havde lavet en emoji, hvor der stod, at han var offline i dag. Og han kom selv med forslag til, hvordan han syntes, at fordelingen skulle være:

1. at han hurtigt kunne sige godmorgen til sine venner og evt aftale, hvornår eller om han ville være online senere i dag
2. at han kunne få lov til at tale/skrive med sine venner, når vi bare kørte fra a-b
3. at han efter aftensmaden – når vi ikke var ude blandt mennesker – kunne få lidt tid med vennerne inden vi skal sove

Lige nu er hans telefon slukket – på eget intiativ – hele dagen.

Og begge unger har fundet det gode humør frem igen og interessen for det der sker rundt om dem.